Så, jeg tror måske, jeg har en spiseforstyrrelse eller har haft en. Jeg indså, hvor slemt det var, så jeg har forsøgt at gøre noget ved det.
Så, jeg tror måske, jeg har en spiseforstyrrelse eller har haft en. For cirka et år siden skiftede jeg skole og fandt nye venner—mest drenge. Jeg stoppede med at spise foran fyre, fordi jeg ofte følte mig virkelig utilpas. Der var kun få gange, hvor jeg spiste, og det var som regel, når der var piger til stede.
Det var ikke sådan, at jeg tænkte: "Åh nej, jeg har taget på." Jeg ville faktisk gerne tage på i vægt. Men det var virkelig svært at spise foran dem. Det blev så slemt, at det endda gjorde mig utilpas at spise foran min familie.
To gange indtil videre har jeg haft episoder, hvor jeg følte mig virkelig sulten og kvalm på samme tid. Jeg indså, hvor slemt det var, så jeg har forsøgt at gøre noget ved det. Har du nogle tips? 🍎💭
GirlTalks svar
Kære H
Tak fordi du har valgt at række ud og dele dine tanker her i vores brevkasse <3 Det er utrolig modigt af dig, at åbne op omkring din fortælling så ærligt. Her i brevkassen, Pigetanker, og hos GirlTalk kan man skrive om alt, og ved at du vælger at dele ud om din historie, kan det give andre piger modet til, at tale mere åbent, om de ting man gå med. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig det svar, du søger, og forhåbentlig gøre tingene lidt lettere at navigere i.
Selv har jeg haft mange drengevenner, og jeg har oplevet situationer, hvor der blev sagt noget, som satte sig fast i mig og ændrede mit syn på mig selv. Jeg ved selvfølgelig ikke, om dine venner har sagt noget om det med at spise, som måske kunne have påvirket dig – det kan være, jeg tager fejl. Men jeg kender godt den følelse af, at ting, som andre har stærke holdninger til, kan ramme én personligt, og det kan være svært at slippe. Jeg har også oplevet, at ens tanker kan tage over, og man begynder at tro det værste om sig selv. Og nogle gange kan man få den tanke, at andre tænker de samme negative ting om én, også selvom de måske slet ikke har overvejet det om dig.
Det er svært at sige præcist, hvad du kan gøre i den situation, hvor du har svært ved at spise foran dine drengevenner. Jeg tror, at man i sådan nogle situationer nogle gange kommer lidt for meget op i sit eget hoved og begynder at tænke på, hvad de andre mon tænker om én. Hvis du i sidste ende føler dig mest tryg ved at spise, når der er andre piger til stede, vil jeg helt klart råde dig til at gøre det. Men det betyder ikke, at jeg synes, du ikke skal spise foran drengene – hvis du er sulten, er det vigtigste at du får noget mad, uanset hvad.
Du skal virkelig være stolt af dig selv for at indse, at det her har været svært for dig, og at du derfor prøver at gøre noget ved det. Hvis jeg var i din situation, ville jeg starte med at tage fat i en af mine forældre eller et andet familiemedlem, måske en veninde, som du stoler på, og fortælle dem helt roligt og ærligt, hvordan du har det. Ærlighed kan føre en langt, og forhåbentlig vil den person, du taler med, støtte dig igennem det, du synes er svært at håndtere selv. Det er altid godt at have én, man kan stole på og få hjælp fra. Jeg håber derfor, at du måske kan finde den støtte et sted.
Jeg vil afslutte med at sige, at det er vigtigt, at du finder ro i dig selv og husker, at hvad andre tænker om én, i sidste ende ikke er det vigtigste. Det er langt vigtigere at tage vare på dig selv og få noget mad, når du er sulten.
Jeg håber, mit svar kunne være til nytte for dig. Hvis du har brug for at drøfte det nærmere, og flere råd eller tale om noget andet, er du altid velkommen til at skrive ind til vores chatrådgivning hos GirlTalk.
Stort kram og tanker til dig,
Hannah-Rosa <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg elsker hende virkelig og vi forstår hinanden så godt, men jeg føler mig virkelig med ingen værdi lige nu.
-
Jeg er så bange for at miste ham, hvis jeg fortæller ham mine følelser
-
På det seneste har jeg følt mig underlig, og jeg tror måske, jeg er deprimeret
-
Jeg har aldrig haft virkelig mange veninder, og når det snart bliver sommerferie, syntes jeg det virkelig kan mærkes
-
Jeg er usikker på mine bryster
-
Jeg vil gerne snakke om, hvordan det er at være en rødhåret teenager i det 21'ende århundrede
-
Jeg skammer mig, når jeg ser min nøgne krop i spejlet
-
Vi har desværre slået op for sådan en måned siden, og jeg føler at jeg mangler den sex, vi havde
-
Endelig fik jeg så taget mod til mig og fik fortalt hende sådan indirekte, hvordan jeg havde det
-
Jeg føler ikke rigtig, at jeg er god nok. Jeg har aldrig haft en kæreste, og jeg har ikke fået min menstruation endnu
-
Det har virkelig fået mig til at føle mig grim og klam dernede, og det er gået ud over min selvtillid
-
Uanset hvordan jeg træner, kan jeg ikke komme af med de kraftige lår og min kæmperøv