Kære dig <3

Tak, fordi du skriver ind og deler dine tanker med os – det er så godt, at du rækker ud! Jeg kan mærke, at jeg får helt ondt i maven, når jeg læser, hvordan du har det i din klasse lige nu... Jeg kan godt forstå, at det fylder så meget for dig. Det lyder virkelig hårdt, og det er helt okay, at du føler dig forvirret og ked af det over det her.

Din ven har ændret adfærd over for dig på en måde, der gør ondt – fra at være tætte på fodboldweekenden til pludselig at lukke dig ude, når I kom tilbage til skolen. Det er ikke underligt, at det sætter gang i tanker om, hvad der mon er sket. Når hun ovenikøbet trækker andre væk fra dig og får dig til at føle dig udenfor, kan jeg forestille mig, hvor sårbart og alene det må føles. Og så de angstanfald, du nævner – dem, du aldrig har haft før – siger noget om, hvor meget det her rammer dig. Du er ikke forkert, fordi du har det sådan, og det er stærkt, at du tør sætte ord på det <3

Jeg tænker, at det svære lige nu er, at du ikke ved, hvorfor hun gør, som hun gør. Måske er der noget, der foregår hos hende, som ikke har noget med dig at gøre – noget, hun ikke har fortalt? Eller kunne det være, at der er en lille misforståelse mellem jer, som du ikke har fået øje på endnu? Uanset hvad er det ikke fair, at hun lukker dig ude uden at sige noget, og det er vigtigt, at du husker: Det her er ikke din skyld!

Hvis det føles rigtigt for dig, kunne du måske overveje at tale med hende direkte? Bare noget simpelt som: “Jeg har lagt mærke til, at du trækker dig fra mig, og det gør mig ked af det. Er der noget, jeg har gjort, eller er der noget, du har på hjerte?” Det kan være mega svært at tage det skridt, og det er helt okay, hvis du ikke er klar til det lige nu. Men hvordan ville du have det med at prøve? Det kunne give dig lidt klarhed – og hvis hun ikke vil svare, har du i det mindste vist, at du gerne vil løse det.

Jeg tænker også på de to venner, du nævner, som ikke har taget hendes parti. De lyder som nogle, der vil dig. Har du overvejet at bruge lidt ekstra tid med dem? Måske fortælle dem, hvordan du har det? Det kan gøre en forskel at have nogen, der bakker dig op og minder dig om, at du er værdifuld – for det er du, uanset hvad hun gør <3

Når det gælder angstanfaldene, så prøv at tage det stille og roligt med dig selv. Hvis du mærker, det begynder at stramme til, kan du fx trække vejret dybt ind og ud – det lyder simpelt, men det kan hjælpe kroppen til at falde lidt til ro. Og hvis det bliver ved, kunne det måske være en idé at snakke med en voksen, du stoler på – en lærer, en forælder eller måske skolens rådgiver? Du skal ikke stå alene med det her.

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig en krammer lige nu og sige, at du ikke er forkert, og at du fortjener at have det godt i din klasse. Hvis du har lyst til at dykke mere ned i, hvordan du kan tackle sådan en situation, kan du kigge på GirlTalks vidensunivers – her er artikler om venskaber og følelser, der måske kan give dig lidt ekstra støtte. Du kan også lytte til vores podcast, fx episoden "At miste relationer", hvis du vil høre mere om, hvordan andre har haft det. Og skriv endelig til os igen, hvis du har brug for at lufte mere – vi er her for dig! <3

Knus og kram, Vivi <3