Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Efterskole eleven , 16 år
20. januar 2025

Jeg har fundet ud af at efterskole ikke har været det rigtige valg for mig, men jeg går stadig på efterskolen

Hej GirlTalk<3.
Jeg er en efterskolelev, som er på efterskole i 10. klasse. Jeg har haft det svært på efterskolen fra dag 1, men er holdt ud, er i gang med at få hjælp. Jeg skriver herind da jeg egentlig bare har brug for nogen der lytter og anerkender mine følelser. Jeg ser eller hører heller ikke meget om mistrivsel og fortrydelse af efterskole, og vil dele min oplevelse for at andre evt. kunne føle at de ikke var alene.

Min situation lige nu er, at jeg ikke trives socialt på min efterskole. Og det har jeg aldrig gjort. Jeg startede på efterskole med en mor der var midt i behandling af brystkræft og derfor var meget syg. Det gjorde at jeg blev meget indelukket og kom bagud i det sociale på efterskolen. Og det føler jeg stadig at jeg er. Jeg føler at alle grupper er dannet nu, og at der ikke rigtig er nogen der vil ligge kræfter i at danne nye venskaber, nu hvor de allerede har nogle venner på skolen.

Jeg er også mega presset lige nu, da jeg har det meget dårligt med at skulle tilbage efter juleferien og at vi skal klargøre en hel masse gymnastik til vores gymnastikopvisning, plus der lige er en skilejrskole til Norge i januar og at min klasse skal på udveksling til Finland første uge i februar.

Jeg har dog rakt ud efter hjælp og har snakket med både mine forældre, min familielærer på skolen og skal starte hos skolens psykoterapeut her efter juleferien, da mine problemer med det sociale generelt bunder i lavt selvværd og ekstremt meget overtænkning. Så kan man så spørge sig selv om hvorfor jeg ikke dropper ud, når jeg har det så dårligt på skolen, og det er der nogle grunde til:

1. Mine forældre har et "Når man starter på noget så skal man også afslutte det"-mindset, og har gjort det meget klart at jeg IKKE får lov til at droppe ud

2. Jeg er selv meget stædig og vil se det som et nederlag, hvis jeg droppede ud. (Dog er jeg ikke enig i mine forældres mindset, og ønsker faktisk at jeg havde muligheden for at droppe ud hvis det går helt galt)

3. Jeg har endelig fået rakt ordenligt ud efter noget hjælp, og ville give den hjælp en chance, da jeg stadig har et lille håb for et nogenlunde efterskoleår. eller hvad der er tilbage af det:)

Jeg føler mig meget alene i min situation lige nu, da jeg har fundet ud af at efterskole ikke har været det rigtige valg for mig, men jeg går stadig på efterskolen og skal gå der resten af året. Jeg føler mig alene, da jeg føler at alle andre der har fundet ud af at efterskole ikke er noget for dem er droppet ud, og at alle dem der stadig går på efterskole bare syntes det er det fedeste i verden og virkelig er faldet på plads. Jeg mangler nogen der forstår mig, og selvom mine forældre og lærer prøver på at forstå mig, føler jeg ikke at de rigtig gør. Jeg ville faktisk virkelig gerne starte i jeres EmpowR gruppe, men så skulle jeg hele vejen til Odense, og jeg har desværre næsten ikke tid til det når jeg går på efterskole og er så presset i forvejen.

Jeg ved ikke helt hvad jeg forventer af svar på min meget lange brev, men jeg håber det gav mening:)

De kærligste hilsner, efterskoleven<3333

GirlTalks svar

Kære Efterskoleeleven

Mange tusind tak for dit brev, og fordi du har haft lyst til at dele dine tanker med vores brevkasse. Som du selv så fint skriver, er der mange piger, som kan genkende de tanker du beskriver, og som igennem dit brev også kan få besvaret nogle af deres tanker. Jeg synes derfor, at det er supersejt af dig at have delt dine tanker, og jeg vil gøre mit bedste for at besvare dem. Husk du aldrig er alene❤️

Jeg får helt lyst til at give dig et kram, når jeg læser dit brev, for det lyder som om du har haft en hård start på efterskoleåret. At have en forældre, der er syg er utrolig hårdt, og noget som fylder meget i ens tanker. Derfor er det også helt okay, at du ikke har haft overskuddet til samtidig at få en masse nye relationer. Ens fokus er helt naturligt et andet sted, og jeg håber at din mor har fået det bedre. ❤️

At du derfor føler, at du ikke er nået at blive en del af en social gruppe, er jeg ked af at høre. Det er aldrig sjovt at føle sig ensom eller føle sig udenfor. Det kan ofte føles som om det er ens egen skyld, at man ikke er en del af en social gruppe eller at man føler sig udenfor. Jeg vil gerne understrege, at det selvfølgelig ikke er din skyld på nogen måde. Derfor synes jeg også, at det er supersejt af dig, at du allerede har snakket med dine forældre om det og med din familielærer. Når de kender til dine følelser har de mulighed for at hjælpe dig og gøre, så du kan blive en del af de sociale relationer på skolen. Derfor synes jeg også det er rigtig sejt, at du har besluttet dig for at give efterskolen en ekstra chance her efter ferien❤️ 

Selvom det godt kan føles uoverskueligt at skulle på en masse rejser og lave en stor opvisning, tror jeg også det på mange måder kan blive en god ting. Ofte knytter man nogle rigtig gode bånd, når man er ude og rejse fordi man oplever en masse ting som kun de andre på rejsen også kender til. Måske kan du på den måde knytte nogle bånd til dem du skal ud og rejse med? Selv om det godt kan føles som om, at alle andre har fundet deres bedste venner, er der helt sikkert stadig nogle som gerne vil dig. Jeg er helt sikker på, at der er en masse skønne elever på din skole som gerne vil være venner med dig. Jeg har selv gået på efterskole og fandt først en stor del af mine bedste venner efter jul- og vinterferien fordi man hele tiden kommer i nye grupper, hvor man lærer nye mennesker at kende.❤️

I forhold til at du føler, at det ville være et nederlag at droppe ud, tror jeg, det er vigtigt, at du lytter efter inde i dig selv og følger din mavefornemmelse. At gøre det, der føles bedst for en selv er ikke et nederlag. At gå på efterskole skal helst være noget du føler giver mening for dig og ikke noget der føles ubehageligt. Efterskole kan være hårdt mentalt fordi man ofte kan have en følelse af, at man skal være "på" og "glad" hele tiden. Den følelse tror jeg rigtig mange efterskoleelever kan genkende, så selvom det godt kan føles som om at alle andre synes at efterskole er det fedeste i verden er det måske ikke tilfældet. Husk du aldrig er alene med dine tanker og følelser❤️ 

At du har overvejet at blive en del af Empowr synes jeg er mega sejt. Vores fællesskaber er fin måde at lære nye mennesker af kende som man kan spejle sig i. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor du går på efterskole henne, men vi har to andre fællesskaber på Fyn udover det i Odense. Et i Svendborg og et i Faaborg-Midtfyn, måske et af dem ligger tættere på der hvor du går? Ellers kan du jo også altid blive en del af vores Sisterhood-fællesskab, når du er færdig med dette skoleår. Fællesskabet minder om vores Empowr-forløb, men er for piger i alderen 16-24 istedet. Der er man altid meget velkommen og der er plads til alle. Husk du er værdifuld fordi du er lige præcis dig❤️ 

Jeg håber du føler at jeg har fået besvaret nogle af dine tanker. Du må altid meget gerne skrive ind til vores brevkasse igen eller indtil vores chatrådgivning hvis du har flere spørgsmål eller tanker som du har lyst til at dele. 

Jeg sender dig alt positiv energi til fremtiden. ❤️

Knus Clara

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre