Jeg er gravid, og jeg aner ikke, hvem faren er
Jeg hedder Christine, og jeg er 12 år gammel. Jeg ved godt, at det lyder vildt, men jeg står i en situation, som jeg aldrig troede, jeg skulle ende i. Jeg er gravid, og jeg aner ikke, hvem faren er.
Det hele startede, da jeg havde tre kærester på én gang. Markus, Emil og Frederik. Jeg vidste godt, det var forkert at være sammen med flere på samme tid, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej til nogen af dem. Det var spændende, og jeg følte mig speciel, fordi de alle sammen kunne lide mig. Men jeg var ikke gammel nok til at forstå, hvad konsekvenserne kunne være.
Jeg husker tydeligt den dag, jeg fandt ud af det. Jeg havde det dårligt, kvalme hele tiden, og min menstruation kom ikke som den plejede. Jeg blev nervøs, så jeg lånte en graviditetstest fra min ældre søster. Da de to streger dukkede op på testen, føltes det som om, hele min verden væltede sammen. Jeg stirrede på testen og kunne ikke fatte, hvad det betød. Hvordan kunne det her ske? Jeg var bare 12.
Jeg havde været sammen med Markus, Emil og Frederik på forskellige tidspunkter, og nu ved jeg ikke, hvem af dem der er faren. Jeg kan ikke sige det til nogen, ikke engang mine forældre. De ville blive så skuffede. Og hvad nu hvis jeg fortalte det til drengene? Ville de blive sure, kede af det, eller ville de slå op med mig?
Jeg ved, at jeg bliver nødt til at tage en beslutning snart, men jeg er bange. Bange for, hvad der vil ske, og bange.
GirlTalks svar
Hej Christine
Mange tak for dit brev og for at lukke mig ind i den her svære situation, som du står i. Jeg vil gerne starte med at sende dig et kæmpe kram her gennem skærmen ❤️ Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig bange, og at du måske også er i tvivl om, hvad du skal gøre. Jeg er ikke ekspert på området, så derfor vil jeg egentlig gerne bare snakke med dig om, hvilke muligheder du har lige nu. Og hvis du så gerne vil snakke udelukkende om dine følelser om din graviditet og din situation, så må du gerne skrive herind til Pigetanker igen.
Første skridt ville være at snakke med dine forældre om din situation. Jeg forstår godt, at du sidder med en følelse af, at de ville blive skuffede, men i virkeligheden tror jeg, at de vil være bekymrede, og mere end noget at de vil hjælpe dig så godt som overhovedet muligt. Selvom det er svært, så er det stadig det rigtige.
Du kan også række ud til nogen, som kan give dig noget mere specialiseret hjælp end jeg kan. Du kan række direkte ud til din egen læge. Det må du også gerne, selvom du kun er 12 år. Lægen har dog ikke tavshedspligt over for dine forældre, men du kan jo prøve at snakke med lægen om, hvordan du kan få sagt til dine forældre, at du er gravid. Hvis du skal i en form for behandling, så vær dog opmærksom på, at dine forældre skal godkende det, fordi du er under 15 år, men spørg lægen, hvis du er i tvivl. Lægen vil det bedste for dig, og det kan du stole på. Også selvom det måske kan føles grænseoverskridende eller gøre dig bange.
Jeg blev virkelig glad for at læse, at du havde rakt ud til din storesøster. Jeg håber, at du og hende har fået snakket om, hvad graviditetstesten viste, så hun måske ved mere omkring din situation. Din søster kan måske også hjælpe dig med at få snakket om, hvad du kan gøre herfra, og hvad der vil ske nu. Det håber jeg i hvert fald. Har du ikke snakket med din søster endnu, så synes jeg, at du skal overveje at række ud til hende, så du har en i nærheden, som du kan læne dig op ad, når det bliver svært.
Jeg ved, at du også kan række ud til Mødrehjælpen, som både har en chat og en telefon, som man kan kontakte. Her kan du få rådgivning og støtte af nogle rigtig søde mennesker, som har virkelig meget forståelse for din situation og måske også kan hjælpe dig med, hvilke muligheder du har.
I forhold til hvad du skal gøre med drengene, så synes jeg, at du skal finde ud af først, hvad der skal se med dig og med din graviditet. Det gør du ved at snakke med din læge og dine forældre. Selvom det kan føles virkelig svært og grænseoverskridende, så er den rigtige vej at gå. Du er stærk og modig, og jeg tror på, at du kan klare det. Når der er andre omkring dig som ved, hvilken situation du står i, så kan I begynde at finde ud af, hvad der så skal ske herfra og med drengene. Men lige nu er det dig, som er i fokus, Christine.
Jeg håber, at mit brev kunne gøre dig lidt klogere på, hvad du kan gøre herfra. Lov mig at passe rigtig godt på dig selv ❤️
Knus og kram fra GirlTalk
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tror, at jeg har fået en depression
-
Min veninde er rigtig gode veninder med en pige, som jeg har en virkelig svær fortid med
-
Jeg føler bare, at hun er min allerbedste ven, men at jeg ikke er hendes
-
Det er som om, der er en ond version af mig, der mobber mig hele tiden
-
Jeg føler, at lige meget hvad jeg gør eller siger, så bliver min veninde sur
-
Jeg elsker min veninde utrolig højt, men jeg har en følelse af, at det kun er mig der tager initiativ
-
Det her bliver nok et lidt mærkeligt brev, men altså jeg har meget der sker lige nu
-
Egentlig plejer det jo at være en god ting, at nogen er vild med en, men jeg orker bare ikke, at han kan lide mig
-
Det skulle nok ikke være sket, for vi er jo bare venner, men jeg fortryder jo heller ikke helt vildt, for jeg fik jo noget ud af det
-
Hver gang jeg taler med mine forældre om det, siger de, at jeg har sagt det for mange gange, og jeg skal være stille
-
Jeg er lidt bekymret for, at jeg først for det når jeg er 18…
-
Det er som om, hun vil have mig ud af fællesskabet