Hver gang jeg tænker på min konfirmation, begynder jeg at få sygt ondt i maven
Hej Girltalk
Jeg er en pige på 13 år og går i 7. klasse.
Om 2 uger skal jeg konfirmeres og jeg har glædet mig i sygt lang tid.
det er derfor og virkelig vigtigt for mig at alt er som det skal være på dagen. Jeg er begyndt at bekymre mig helt vildt sådan at jeg får helt ondt i maven af det. Det er sådan at jeg sidder og græder over det lige nu. Jeg forstår ikke helt hvorfor jeg har det på den her måde men det er ligesom om at hver gang jeg tænker på min konfirmation begynder jeg at få sygt ondt i maven. Det kan godt være at det bare er fordi at jeg er pisse nervøs fordi jeg har glædet mig så længe og nu er det faktisk lige om lidt. jeg føler ikke vi har styr på en skid og jeg tror det er det der bekymre mig mest. Jeg ved godt at jeg nok skulle sige til mine forældre at jeg har det på den her måde men jeg føler bare ikke de vil forstå det. de vil bare sige at "det er fordi du er spændt". Men ærlig det føltes lidt som om at jeg får et lille panikanfald hver gang jeg tænker på det.
Kærlig hilsen
en meget bekymret pige
GirlTalks svar
Hej bekymrede pige,
Det lyder SÅ spændende at du skal konfirmeres! Jeg kan godt forstå at du har glædet dig, og at du måske også er lidt spændt. Det lyder dog også som om du er nervøs på en måde som er rigtig ubehagelig for dig. Jeg håber at vi sammen kan finde ud af hvorfor, og hvordan du kan komme til at nyde dagen alligevel <3
Du skriver, at du ikke føler, at der er styr på noget. Er det dine forældre der arrangerer alt det praktiske? Hvis det er kan du måske spørge ind til, hvad de har planlagt, så du kan få mere ro i maven omkring at der er styr på tingene på den front. De vil sikkert gerne svare på dine spørgsmål, hvis det kan hjælpe dig med at blive mere rolig.
Jeg kender også godt det, når man har glædet sig rigtig meget til noget, og måske endda har opbygget en masse forventninger til, hvordan det hele skal gå. Jo tættere man kommer på dagen, jo mere nervøs kan man blive for, om alting nu går præcis som man har forestillet sig inde i hovedet. Når det sker, kan det være hjælpsomt at finde ud af præcis hvad det er der er vigtigt for dig, at der skal ske. Du kan skrive en liste over de konkrete ting, du gerne vil have skal ske, for at din drøm om den fedeste konfirmation kan gå i opfyldelse. Det kan f.eks. være at du rigtig gerne vil have at et bestemt familiemedlem holder tale, at du får tid alene med dine veninder, eller at du får taget nogle gode billeder i dit outfit. Når du har skrevet listen, kan du vise den til dine forældre, så de kan hjælpe dig med at få dine ønsker til at gå i opfyldelse på dagen.
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil føle dig mere i kontrol over dagen, fordi den er vigtig for dig. Nogle gange kan ønsket om kontrol også bare stå i vejen for, at man hygger sig. Så når du har fundet ud af hvad der er vigtigt for dig, lavet en liste, og talt med dine forældre, så kan det være en idé at prøve at være åben for, at dagen bliver, som den bliver, og at meget af det er ude af din kontrol. Du kan ikke styre vejret, eller hvilket humør dine gæster dukker op med, eller hvad de siger i deres taler. At give slip på kontrollen vil hjælpe dig med at nyde øjeblikket, og ikke hele tiden bekymre dig om det næste, der skal ske.
Jeg håber du kunne bruge nogle af mine tanker og råd, og jeg håber du får en helt fantastisk konfirmation, lige efter dit hoved. Det fortjener du nemlig <3
De varmeste hilsner fra Natascha
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg ved ikke, om jeg selvskader
-
Er det normalt, at min menstruation er sådan i starten?
-
Jeg har følelser for en dreng. Har han det også for mig?
-
Min veninde er ved at skubbe mig væk
-
Efter 1 år sammen har jeg stadig svært med at tage min mobil frem og tage et billedet af os
-
Jeg elsker hende virkelig og vi forstår hinanden så godt, men jeg føler mig virkelig med ingen værdi lige nu.
-
Er det normalt at snakke med sin mor om onani?
-
Ubehagelig pige fra parallelklassen
-
Opdaget i at onanere?
-
Jeg er så bange for at miste ham, hvis jeg fortæller ham mine følelser
-
På det seneste har jeg følt mig underlig, og jeg tror måske, jeg er deprimeret
-
Jeg har aldrig haft virkelig mange veninder, og når det snart bliver sommerferie, syntes jeg det virkelig kan mærkes