Jeg vil gerne passe ind - men mine veninder siger, jeg er for bleg og har for små bryster.
Hej Girl talk<3
Jeg er en pige på fjorten og går i ottende.
Alle mine mine veninder er super søde, men det er lidt som om at de er begyndt at syntes at både min krop og det makeup jeg har på ikke er nok.
De komentere på min makeup dagligt og syntes at jeg er for bleg.
Det er også blevet en stor ting med blonde bh’er og Calvin Klein underbukser.
Jeg gad også godt at gå med de bh’er de også går med.
Men jeg tror ikke at jeg “kan” det fordi at jeg ikke har lige så store bryster som dem.
Jeg syntes også at det ville virke underligt at jeg fra den ene dag til den anden fik store bryster.
Det er hårdt at skulle se dem prøve bh’er eller hjælpe dem med en dreng. Det får mig virkelig til at tvivle på mig selv.
Men mit spørgsmål til jer er både om jeg skal sige noget til dem eller om jeg skal blive ved med at ignorere det. Og om I tænker at det er okay at have en alt for stor bh på bare for at passe ind.
Tusind tak til alle jer i Girltalk for at hjælpe os unge. Det betyder ALT!!<3
GirlTalks svar
Kære du,
Tak for dit brev - det rører mig virkelig, og jeg er så glad for, at du har delt dine tanker her. Jeg får lyst til at give dig det største kram, for du lyder som en pige med et stort hjerte, som bare gerne vil passe ind og føle sig tryg blandt sine veninder. Det er helt naturligt at tænke sådan - og du er bestemt ikke alene.
Det kan være rigtig hårdt, når man mærker, at ens veninder begynder at fokusere på udseende og sammenligne kroppe - og især, når man går i 8. hvor alles kroppe udvikler sig i forskelligt tempo. Når de kommenterer på din makeup eller siger, du er for bleg, forstår jeg godt, at det kan få dig til at tvivle på dig selv. Men jeg vil gerne sige meget tydeligt til dig: Du er god nok, som du er. Og du skal ikke ændre dig for at passe ind.
"Må jeg godt sige noget?"
Du spørger, om du skal sige noget - og det synes jeg faktisk er meget sejt, at du overvejer. Hvis du føler dig tryg, kunne du måske sige det på en stille og rolig måde, som fx:
"Nogle gange når I kommenterer på min makeup eller mit udseende, så gør det mig lidt usikker. Jeg ville blive glad, hvis vi kunne lade være med at kommentere på hinandens kroppe."
Du fortjener veninder, der bakker dig op og får dig til at føle dig godt tilpas - ikke nogen, der får dig til at tvivle på dig selv. Og nogle gange lægger de måske ikke mærke til, at deres kommentarer faktisk rammer eller gør en utilpas eller ked af det.
Skal man have en bestemt kropsform for at passe ind?
Det korte svar er nej - du skal ikke gøre noget, der føles forkert for dig selv. Det er helt okay at gå med det, du har lyst til - og det er ikke størrelsen på bh’en, der afgør, om du er flot, feminin eller “nok”. Det handler om, hvad der føles godt for dig. Der er mange mennesker, også helt voksne, der faktisk aldrig går med BH - uanset deres brysters størrelse. Alt fra BH og makeup til dit udseende i det hele taget er dit valg - og det er kun dig, der bestemmer, hvad der føles rigtigt for dig.
Du er ikke alene
Der er så mange piger, der står lige dér hvor du står - midt i forandringer, hvor kroppen, vennerne og usikkerheden fylder. Og hvor det kan føles, som om man skal være på en bestemt måde for at høre til. Men du må vide: du er lige præcis nok, som du er.
Du fortjener at føle dig set, accepteret og elsket. For det er du.
Kæmpe kram,
Danni @ GirlTalk
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg føler, jeg bliver nødt til at gemme mine følelser væk
-
Jeg skal snart på lejrtur, og jeg er bekymret for det
-
De tager mig med for at prøve bh’er - men jeg føler mig til grin
-
Jeg slår mig selv virkelig hårdt, og det hjælper. Men det er jo selvskade.
-
Ham jeg godt kan lide kigger slet ikke efter mig
-
Jeg hader, når min veninde lyver for mig
-
Jeg starter på gym efter sommerferien og selfølgelig glæder jeg mig, men jeg er også nervøs
-
Min bedste ven stoppede med at være min bedste ven - nu har hun kontaktet mig igen og vil være “venner”
-
Jeg synes det er svært med skolen
-
Jeg fik sådan lyst til at røre ved hendes bryster men gjorde det jo ikke..
-
Jeg føler ikke at min veninde tager mine følelser seriøst. Det gør mig ked af det.
-
Jeg føler mig presset til at vælge skole – hvad hvis jeg fortryder?