Kære forvirret pige <3 

Mange tak for dit brev. Mega sejt, at du deler dine tanker med mig! - Jeg ved, hvor svært det kan være, at fortælle om de svære ting engang i mellem. 

Det lyder ikke rart for dig, at din familie og dine venner synes, at du og din kæreste har et dårligt/mærkeligt forhold. - Især, når man gerne vil have sine forældre og venners støtte <3 Jeg ved, at forhold kan være meget forskellige, og at der ikke er en bestemt måde, man er kærester på. Derfor kan det også være svært for mig at sige, om der er noget, du skal gøre anderledes eller om det er et mærkeligt forhold, du og din kæreste har. Det vigtigste er, at I selv synes, at I har et godt forhold, og så er det selvfølgelig også vigtigt, at I behandler hinanden godt <3

Det kunne være, at du måske selv ville tænke over, om du er glad for dig og din kærestes forhold, og om du synes det er, som det skal være? Det er nemlig vigtigt, at du har det godt i dit forhold, fordi er værdifuld og fortjener at have det godt! <3 Måske du også har lyst til, at snakke med din kæreste, om I har et dejligt forhold? Nogle gange hjælper det, at snakke med andre om det, så du ikke føler dig alene. For det er du bestemt ikke! :) 

Hvis du føler, at du har modet til det, så kunne du måske overveje at tale med din familie eller venner om det? Det behøver ikke at blive sagt til alle på én gang, men måske du har en enkelt god veninde, som du kan dele dine tanker med først? Det kan måske hjælpe, hvis du faktisk får sagt højt, hvordan du har det, så de bedre kan forstå din situation? 

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig en smule, eller måske du fik sat lidt tanker i gang <3 Selvom du ikke kan se mig lige nu, har jeg sådan lyst til at give dig et kram med på vejen! Husk, at du er mere end velkommen til at skrive ind igen!

De bedste hilsner, 
Emilia