Hvordan skal jeg sige til folk at jeg ikke kan komme i poolen pga. mens?
Kære girltalk :)
Jeg er en pige som har haft sin menstruation i omkring 2 ½ år. Her i vinterferien skal jeg i sommerhus med hele min familie, og har set på min app at jeg får min mens samme tid vi er der. Btw er det altså et luksus sommerhus med pool. Mit problem er at jeg ikke ved hvordan jeg skal sige til folk at jeg ikke kan komme i poolen. der er nemlig ikke så mange som ved jeg har mens. Jeg syntes det er meget akavet bare at sige det som det er, så hvad skal jeg gøre? PLZ HJÆLP!!
Kh en nervøs pige:(
GirlTalks svar
Kære Anna<3
Tusind tak for dit fine brev, jeg kan både selv genkende den situation du står i, og er sikker på, at der sidder mange andre som også kan se sig selv i det<3
Først og fremmest lyder det mega fedt med en tur i luksus sommerhus med pool! Dog forstår jeg virkelig også godt, at det kan skabe en del bekymring i dig, når du skal have menstruation på samme tid som i skal være der - det tænker jeg de fleste kan sætte sig ind<3
Jeg synes det er vigtigt at du ikke gør noget du føler er grænseoverskridende, og det er helt okay at sige, at man bare ikke har lyst til at skulle i poolen, hvis der er nogen som spørger<3 Samtidig tænker jeg også, at det ofte er oppe i vores eget hoved, at problemet er størst - og jeg er næsten sikker på, at selvom det kan fylde meget i dig, ikke er noget som andre overhovedet vil tænke nærmere over!
Nu ved jeg ikke om du bruger bind eller tamponer, men tamponer kan i den her situation gøre det helt uproblematisk for dig, at komme med i poolen, hvis det er noget du har lyst til og føler dig tryg omkring<3 Og hvis ikke det er noget du bruger, kunne du måske tage en snak med din mor omkring, at du godt kunne tænke dig at prøve det, så du ikke skal bekymre dig om kommentarer til poolen.
Jeg tænker helt sikkert, at det hele nok skal gå! Og at du sagtens kan være med inde ved poolen sammen med de andre, men måske bare sidde med på kanten, og sige, at du ikke lige har lyst til at komme i vandet eller bare ikke lige kan overskue at blive helt våd<3 Og så tænker jeg faktisk ikke, at det er noget som der vil blive kommenteret mere på, for uanset om du havde din menstruation eller ej, så er det altid helt okay at mærke efter og melde fra på noget, selvom der er andre som gør det<3
Jeg håber at det bliver en dejlig tur! Jeg er sikker du nok skal finde ud af det hele<3
Du er altid velkommen til at skrive ind til girltalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det, eller noget helt andet!
Knus Emilie<3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg får det virkelig virkelig dårligt, når jeg skal have mens. Jeg føler mig som verdens værste person, som bare er spild af plads. Er det normalt?
-
Jeg er trans, og er i tvivl om hvornår jeg skal dele det med den fyr jeg kan lide, og med min klasse
-
Jeg laver selvskade og føler ikke jeg har nogen venner
-
Og nu ser jeg ikke andet end ham, og han fylder som en tåge i mit sind
-
Jeg bliver altid så pinlig, når jeg er sammen med min kæreste
-
Er det mig, som er problemet, eller er det bare de drenge, jeg har været sammen med, som er utrolig seksuelle?
-
Jeg har ikke fået menstruation eller bryster endnu, og det gør mig usikker
-
Hvornår er det for tidligt at onanere?
-
Jeg har prøvet at barbere mig, men jeg synes det er svært, og jeg ved ikke om, jeg gør det rigtigt
-
Jeg er bare ked af at folk gør grin med noget, jeg ikke selv kan gøre for
-
En sød dreng er begyndt med at rive - hvad synes I, jeg skal sige til ham, så han stopper?
-
Mine veninder taler om sex hele tiden