Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Skriv et brev
Anna, 15 år
22. april 2025

Jeg har aldrig haft virkelig mange veninder, og når det snart bliver sommerferie, syntes jeg det virkelig kan mærkes

Hej girltalk.

Jeg er en pige der skal starte i 9. Klasse efter sommerferien. Jeg har aldrig haft virkelig mange veninder, jeg har en lille vennegruppe på 6 (med mig) og så er jeg selfølgelig venner med de andre piger i min klasse og nogen fra den anden klasse, men ellers har jeg ikke super mange mere end det. Så lige nogen her og der fra sport, men som jeg falder ud af kontakt med. Nu hvor vi kommer hen i sommermånederne og det snart bliver sommerferie syntes jeg det virkelig kan mærkes. De populære piger der poster på Instagram de er til fester eller hyggeaftner. Det syntes jeg er virkelig hårdt at se på. Jeg prøver på alt til at passe ind fx på at skifte på mit udseende, men intet virker. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for at folk måske gider at invitere mig til noget eller måske gider at snakke med mig?

Mvh Anna.

GirlTalks svar

Kære Anna ❤️

Tusind tak for dit ærlige og sårbare brev. Det kræver meget mod at dele de tanker og følelser, du går med - så hvor er det sejt, at du rækker ud! Jeg kan godt forstå, at det er hårdt, og jeg er sikker på, at der er mange piger derude, der kan relatere til det, du skriver. 

Det lyder, som om, du allerede har nogle gode venner i din vennegruppe og i klassen, på trods af, at du skriver, at du ikke har super mange. Jeg forstår godt, at det alligevel kan føles som om, at det ikke er “nok” sammenlignet med andre. 

Selvom det kan være svært ikke at sammenligne sig med andre, er det vigtigt at huske på, at sociale medier kun viser et øjebliksbillede, som ikke afspejler virkeligheden. Sociale medier kan hurtigt komme til at forstærke følelsen af at være alene eller ensom, fordi de ofte portrætterer det perfekte liv med masser af venner, fester og sjov. Hvis det bliver for hårdt at kigge på andre pigers posts på Instagram, kan du bruge funktionen ‘Sluk for stories og opslag’, hvor du ikke får vist deres indhold, selvom du følger dem. Det kan være, at det er rart at gøre henover sommerferien, så du ikke lader dit humør styre af, hvad de populære piger poster på Instagram. 

Når du skriver, at du prøver at passe ind ved at ændre på dit udseende, får jeg brug for at sige, at du ikke skal ændre på, hvem du er, for at andre skal kunne lide dig. I stedet vil jeg foreslå, at du rækker ud til nogle af dine venner i løbet af sommerferien og tager initiativ til en hyggelig filmaften, picnic, strandtur eller lignende, så du ikke sidder tilbage med følelsen af ikke at blive inviteret. Men husk på, at det også er helt normalt og okay at lave ting alene. Det gør de populære piger helt sikkert også, selvom de ikke poster det på Instagram. 

Til sidst vil jeg huske dig på, at din værdi ikke er gjort op i antal venner og sommerferieplaner, men derimod, at du er lige præcis dig. Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget. Du er altid velkommen til at skrive ind til brevkassen igen, hvis der er andet, du har brug for at få vendt ❤️

Kram

Rikke

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre