Jeg ved ikke om mit crush kan lide mig
Jeg ved ikke om mit crush kan lide mig mange af mine veninder suger at det er tydeligt han er den populæreste dreng i klassen og sidste år sagde folk at han kunne lide en anden min ven kan også lide ham tror jeg jeg havde hæklet en hue som han havde på til idræt og i tysk skulle man sige et navn fra klassen og et spørgsmål på tysk han sagde mit vi går også til violin sammen de andre drenge snakker ikke med mig vi snakke en lille smule sammen men han siger at hun er god til at tegne og griner af hende bliver forvirret om han kan lide mig eller ej
GirlTalks svar
Kære Alma <3
Tusinde tak for at du skriver ind til os! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre med samme tanker som dig <3 Jeg vil prøve at svare på dit brev, så godt jeg kan <3
Det kan være så forvirrende at finde ud af, om nogen kan lide én tilbage – særligt når man får forskellige signaler, både fra personen selv og fra dem omkring én. Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl! <3
Ud fra det, du skriver, kunne det lyde som om, at han godt kan lide dig - i hvert fald som en person, han har det rart med. Det er et rigtig godt tegn, at han bruger huen, du har hæklet, og at han nævner dit navn i undervisningen. Det viser, at du fylder i hans tanker. Det, at I går til violin sammen, og at I snakker en lille smule, er også noget, der kan betyde, at han godt kan lide at være omkring dig <3
Men det er også helt okay, at du føler dig usikker, især når han griner med en anden pige og siger, hun er god til at tegne. Det kan få én til at tvivle på, om han i virkeligheden er interesseret i én selv. Mange drenge (og piger!) viser følelser på forvirrende måder, og det er ikke altid til at regne ud, hvad det betyder.
Mit råd er: prøv at tage det stille og roligt og læg mærke til, hvordan han opfører sig over for dig over tid. Smiler han til dig? Søger han øjenkontakt? Prøver han at finde på ting at sige, selv når det ikke er nødvendigt? Det kan være små tegn på, at han kan lide dig <3
Og husk at dine følelser er vigtige, uanset hvad!!! Om han kan lide dig tilbage eller ej, så betyder det ikke, at du er mindre værd <3 Du er altid mere end velkommen til at skrive ind igen eller tage fat i GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at snakke mere om det – eller noget helt andet <3
Jeg sender dig mine varmeste tanker - og held og lykke med det hele!
Kæmpe kram fra Julie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Dødstanker
-
Jeg kæmper med min krop og har brug for hjælp. Men jeg tør ik give slip.
-
Kan man blive afhængig af onani?
-
Hvordan skal jeg gøre for ikke at bløde igennem i skolen?
-
Min kæreste skriver med en anden, og det giver mig svære tanker
-
Jeg hader mine strækmærker
-
Mine strækmærker er min største usikkerhed
-
Jo mere jeg prøver at finde mig selv, jo sværere bliver det
-
Jeg plejer at være glad, men lige nu orker jeg ingenting
-
Jeg føler ikke, at min mor har overskud til mig
-
Har svært ved at få de der rigtig personlige venskaber som er vedvarende
-
Jeg skulle måske have gjort noget for ham, men jeg følte mig ikke klar