Kære dig, 

Tusind tak fordi du skriver herind, det er vi meget beæret over <3 Jeg tænker, at det er en meget normal ting, at være bange for at man ikke lever sit liv, så jeg tænker, at rigtig mange vil kunne bruge dit brev til noget <3 

Du skriver, at du er begyndt at dagdrømme rigtig meget og, at det egentlig er begyndt at "forstyrre" dig i den forstand, at du ikke kan fokusere på andet - og samtidig skriver du, at du heller ikke vil stoppe med det, fordi du bruger det som en slags udvej ud af det ubehagelige - det lyder som om, at du har fået en anderledes "hverdag" nu, hvor du er begyndt at dagdrømme, det må være lidt forvirrende? <3 Jeg vil gerne lige rose dig, for hvor god du er til at sætte ord på dine tanker og oplevelser - det lyder til, at du har reflekteret en masse over, hvordan du har det med det <3 

Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du har overvejet at dele dine oplevelser med nogle? Det kan måske føles lidt rart, at du ikke står alene med dine modsatte følelser omkring dit dagdrømmeri <3 Det kan både være dine forældre, en veninde eller måske en lærer du er tryg ved, som kunne være gode at snakke med <3 Så kan I sammen finde ud, af hvordan du får ændret på situationen, så du selv kan vælge hvornår du dagdrømmer - for der er absolut intet galt i dagdrømmeri, men som du selv siger så, kan det virkelig optage en masse af ens tid <3 

Jeg sidder med en tanke om dagdrømmeriet egentlig handler om, at der er nogle drømme i dit liv, som du virkelig gerne vil opnå? Altså at du gerne vil opleve at være ung i København. Og hvis det er noget, som du godt kunne se dig selv i en gang i fremtiden,, når du skal flytte hjemmefra, jamen så er det jo bare det, som du skal gå efter. Altså om dagdrømmeriet faktisk er din drøm for livet - giver det mening? Der er intet i vejen med at have drømme for sit liv og forestille sig, hvordan noget andet kan være. Men du skal jo heller ikke sidde tilbage med følelsen af, at du går glip af ting i dit eget liv, så det handler om en finde en mellemvej. Hvad tror du mon, at der ville ske, hvis du lavede aftaler med dig selv om, hvornår du måtte dagdrømme? Ikke at det bliver gjort til noget forkert, men mere så du også har en følelse af at være til stede over for dine venner, familie og livet i virkeligheden <3 

Jeg håber, at du får styr på dine dagdrømme, så du kan få lov til at leve en masse, samtidig med at få lov til at drømme - men på dine egne præmisser <3 

Du er altid velkommen til at skrive ind igen <3 Du kan både kontakte os i vores chatrådgivning eller her i brevkassen. Vi vil rigtig gerne lytte og give gode råd <3

Kæmpe kram, GirlTalk <3