Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Barbara, 14 år
29. april 2024

Hvordan får jeg en orgasme?

Hej!
Jeg er en pige på 14 år og jeg har hørt at en orgasme skulle være mega rart. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve det, jeg ved dog bare ikke hvordan man kan give sig selv en. Eller om man overhovedet kan give sig selv en orgasme? Jeg er begyndt at røre ved mig selv dernede men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at give mig selv en orgasme.
Hvordan gør jeg?

Hilsen Babara :)

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej Babara 

Mange tak for dit brev! Du skriver, at du rigtig godt kunne tænke dig at prøve og få en orgasme, men du er i tvivl hvordan, og om man overhovedet selv kan gøre det. Det korte svar er, at du godt selv kan gøre det, men det er svært for mig at fortælle dig, hvordan du skal gøre det.

Alle kroppe er forskellige, så det handler nok mere om, at du skal udforske, hvad du synes føles rart for dig. Nogen synes, at det er meget nemt og naturligt at få en orgasme, mens andre har brug for mere tid og ro omkring sig. Begge ting er helt okay og helt normalt! Så du skal i hvert fald ikke være nervøs, hvis du lige nu føler, at du ikke kan give dig selv en orgasme. Det er meget normalt. Det kan tage tid og øvelse!

Jeg indsætter et par links til nogle sider, som kunne være relevante for dig at læse<3 Her står både generelt om onani og om orgasmen:

Orgasme

Hvordan onanerer man

Onani

Jeg håber at du kunne bruge mit svar til noget, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind til vores rådgivning, hvor du også kan få lov til at sætte flere ord på dine tanker :)

Knus Isabella

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Del dem med os her eller læs andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1033 Resultater