Når et barn mistrives, rammer det hele familien. Det ved Nanna Thorsted alt om. Som mor til tre døtre har hun mærket på egen krop, hvordan hverdagen kan bryde sammen, når ét barn har det svært – og ingen forstår det udefra.

“Det var som at få trukket tæppet væk under sig,” fortæller hun. “Jeg stod midt i en skilsmisse, forsøgte at samle min familie op – og så begyndte én af mine døtre pludselig at græde hver morgen, nægte at tage i skole, lukke sig inde.” Det udviklede sig til skolevægring, angst og kaos. Hele familien var påvirket af situationen

Samtidig begyndte systemet at banke på. Møder med skolen og kommunen, hvor blikket hurtigt blev rettet mod hende.

Når voksne står i den slags situationer, har de - ligesom de unge – brug for nogen at tale med. Hos GirlTalk har vi gennem årene talt med tusindvis af unge piger om alt det, der gør ondt. Men vi taler også med forældre og andre voksne, der står tæt på dem.

I vores rådgivning møder vi mange, der føler sig magtesløse, når deres datter mistrives – er ensom, urolig, udadreagerende eller skader sig selv. Ofte oplever vi, at de mest af alt har brug for at blive mødt med forståelse og anerkendelse. 

“Mange af de forældre, vi møder, tvivler på, om de gør det godt nok. De står alene med en følelse af afmagt i forsøget på at hjælpe – og har brug for at blive mindet om, at de faktisk gør en stor forskel, bare ved at være der,”  siger Anders Graversen, seniorkonsulent i GirlTalks rådgivning.“De behøver ikke have alle løsningerne eller fikse alle problemer. Det vigtigste er, at de viser, at de vil den unge – og kan rumme det, de står i, også når det er svært.

Det er baggrunden for GirlTalks nye kampagne “Stærkere voksne, stærkere unge – du skal ikke være perfekt for at gøre en forskel”. Kampagnen sætter fokus på de voksne, der står tæt på unge: Forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre nære voksne. For at give dem et sted at gå hen, hvis de har brug for rådgivning eller bare nogen at tale med. Men også for at give dem nogen at spejle sig i. Forældre som Nanna Thorsted.

For Nanna var det mest smertefulde at se sine børn have det svært, men samtidig følte hun sig ensom. 

Hun savnede, at nogen rakte ud. At nogen turde blive i samtalen.

“Bare det, at nogen havde spurgt: Hvordan har du det egentlig? Ikke for at fikse situationen. Bare for at se mig som menneske.” 

Nannas historie er ikke enestående. I dag viser nye tal, at dobbelt så mange elever næsten aldrig kommer i skole sammenlignet med for ti år siden. Og forældrene står ofte alene i forsøget på at finde hjælp.

Ifølge Psykiatrifonden oplever 84 % af forældre til børn i mistrivsel alvorlige konsekvenser som stress, skilsmisse og arbejdspres. Mange knækker under ansvaret. Da børnene så småt begyndte at få det bedre, blev Nanna selv blev syg med stress, PTSD og smerter. Hun blev visiteret til fleksjob og mistede troen på, at hun nogensinde skulle komme tilbage i arbejde.

Men langsomt begyndte tingene at vende.

Hver aften begyndte familien på en lille øvelse: At nævne tre gode ting fra dagen. “Det kunne være småting – solen skinnede, jeg mødte Marie. Det ændrede mindsettet. Det hjalp os med at holde fast i håbet.”

I dag har Nanna en lederstilling, hun elsker. Og hendes døtre er vokset af det, de har været igennem. 

Hendes budskab til andre voksne er klart:

“Du behøver ikke kunne fikse det hele,” siger Nanna. “Du skal bare blive ved med at se dine børn – og tro på, at det nytter. For det gør det.”