Sådan taler du med din datter
At være forælder til en datter i mistrivsel kan føles som at stå midt i et uvejr uden vejrudsigt. Nogle dage er stille og klare, andre rammer stormen pludseligt og det, der hjalp i går, virker slet ikke i dag. Der findes ikke én rigtig opskrift på, hvordan du møder din datter, når hun har det svært. Men der er små skridt, der kan gøre en stor forskel.