Uanset hvor umage jeg gør mig, er der altid nogen der overser noget
Kære GirlTalk <3
Jeg går i 2g på en almen STX i øjeblikket, men som enhver anden synes jeg det er svært. Her mener jeg ikke kun det pres der er for at få gode karakterer, men også det pres der specifikt kommer fra lærerne.
I min klasse har vi, uheldigvis, en enorm dårlig klassedynamik og har haft det siden midten af 1g. Jeg er dog overhoved ikke en del af det drama der synes konstant at være, og nogle gange er jeg så langt væk fra det, at det slet ikke går op for mig at der er drama før der er en der styrter grædende ud af klassen. Det er ikke fordi jeg ikke snakker med folk i klassen, det gør jeg nu meget, men jeg har bare ikke drama-genet i mig, måske er det fordi jeg ikke tager ting så tungt som nogle af de andre piger. Nåmen, alt denne drama hjælper altså ikke vores klasse, og det hjælper i hvert fald ikke på vores læreres opfattelse af os. Lige siden det er begyndt, har flere af vores lærere været utålmodige og hurtigt været på banen for at tysse på os, eller smide en ud af deres modul. Problemet er så at det går ud over os der ikke bagsnakker hinanden konstant; lærerne tysser pisse ofte på mit bord OGSÅ selvom snakken faktisk er faglig. Altså fatter det ikke?? Ville forstå hvis det var fordi vi sad og snakkede om alt mulig irrelevant, for det gør vi også, men først når vi er blevet færdig med hvad end vi er blevet sat til.
Vi har desuden haft evalueringssamtaler, hvor flere af mine lærere gerne ville have at jeg snakkede mere i timerne (altså række hånden op, ikke snik-snak yk), hvor min ene lærerinde sagde præcis det samme. Men i hendes timer rækker jeg håndet op konstant, det er et af de eneste fag jeg fatter, og der var endda en klassekammerat der kommenterede på at jeg altid havde hånden oppe. Og så kommer hun med det der “ræk hånden noget mere op”?? Har ingen ide om hvordan fanden jeg skal gøre det? Er det fordi hun ikke lægger mærke til mig, for det er fandme fedt at vide, at hun ikke kan huske forskel på mig og hvilken som helt anden i klassen, og endnu mere fedt at hun så sætter mig en karakter ned når det er hende der ikke har set min håndsoprækning. Det eneste jeg tænker på nu, er hvis hun også gør sådan til min årskarakter i 3g, så får jeg 10 i stedet for 12, fordi hun ikke lige har set min hånd, og så hun har jo ikke hørt mig særlig meget mundtlig, det lyder måske ikke så slemt, men jeg sejler på 4-taller i resten af mine karakterer, og den karakter kommer på studenterbeviset, så tak for lort.
Vi har også lige afleveret SRO, og synes helt ærlig det burde være ulovligt at sende elever i skole dagen efter en stor opgave. Morgenen og dagen derpå den skulle afleveres var et helvede. Havde vitterlig ikke sovet. “Men så skulle du jo være begyndt tidligere” ja tak, vi fik 3 modulers vejledning vi ikke kunne bruge til noget fordi ingen af os var begyndt at skrive PÅ DAGEN vi fik vores problemstilling (altså hvad regner de med? At vi skipper et modul for at kigge på kilder inden sådan et vejledningsmodul?). Vi fik de der 3 moduler + 1 skrivedag på skolen (der laver man ikke andet end at læse kilder) + 1 hjemmeskrivedag. Det var alt, til mindst 6 sider. Mega fedt. Jeg sad selfølgelig hen over weekenden og lavede det, ligesom alle andre, men havde hele to afleveringinger for, som hold mig hen godt 8 timer (for lige at benævne det, så er der nogle skoler der får 1-2 måneder efter de har fået deres problemstilling inden de skal aflevere, hvor vi fik en uge). Da vi så skulle aflevere, så var der ikke noget link på Lectio… så hele vores klasse kunne ikke aflevere. Vi skulle aflevere kl 8 mandag morgen, men det endte med at blive omkring kl 12 da det var gået op for vores lærere at de havde glemt at lægge en opgave ind. Fedt at de glemte det, når de da på en eller anden måde må have gjort det før, vores ene lærer er over 50, selvfølgelig har han gjort det før, det fortalte han også. Det er jo super dejligt at vide, at de går op i vores undervisning, og sørger for at gennemtjekke det der er deres arbejde. Jeg har sgu da ikke lyst til at lægge 25+ timer i en opgave jeg ved de er fuldstændig ligeglade med, og overhoved ikke tager seriøst. Og vi skal jo desuden op til mundtlig forsvar, så de kommer jo ikke udenom det alligevel?
Men tilbage til afleveringerne, lærerne må slet ikke lægge afleveringer i perioden op til eller kort tid efter SRO’en? 5 + 3 timer til to videoafleveringer der begge skulle være 10 minutter. Jeg brugte så 4,5 time på aflevering nr. 2. Og den første aflevering var en gruppeaflevering.
I gruppeafleveringen var vi kun 2 personer, men ingen af os havde tid i løbet af ugen, og aftenen inden ghostede hun mig, så jeg endte med at lave det alene, hvilket går ud over MIN karakter at jeg ikke kunne planlægge det lidt bedte med hende. Super fair, det kan jeg godt se. Er helt sikker på min lærer synes det var dumt, og at jeg skulle have kommet til hende, men 1) havde ik lige regnet med min makker ghostede mig, og 2) hun må slet ikke lægge afleveringen i den her periode så vær glad for at jeg har lavet den, og til sidst 3) hvis jeg havde spurgt hende, ville hun ikke have ændret min gruppe og i stedet bedt mig selv om at finde ud af det, for det virkede jo så fint den første gang jeg forsøgte.
Min pointe er, at uanset hvor umage jeg gør mig, er der altid nogen der overser noget, eller bare ikke vil se det i øjnene, og jeg fatter ikke at det skal gå ud over MIN skolegang og MINE karakterer at jeg gør mit bedste, men nogle andre slacker, og så er det pludseligt mit eget ansvar når jeg har prøvet til det yderste?
Det er nok lidt mere en rant end et brev der spørger til råds, men følte at der nok også er nogle andre der kan relatere til det, og ville gerne dele mine oplevelser.
Mvh Anne Katrine 💌