Tanken om at skulle vælge, hvad jeg skal efter 9. har forfulgt mig, og den ødelægger mit humør hver gang husker på det

Kære Vera <3

Tusind tak for dit brev. Og tak for at åbne op og sætte ord på de her følelser, det er så stærkt, at du rækker ud! <3 

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg virkelig forstår dine følelser, og jeg tror, at der er mange, der kan nikke genkende til det at føle sig udmattet, ugideligt og træt af det hele fra tid til anden. Det er naturligt at have perioder, hvor alting føles lidt øv - så vid, at du ikke er alene <3 

Mange af de følelser, du beskriver er helt naturlige - især når man, som du, står overfor større beslutninger om fremtiden. Det kan virkelig være udmattende og angstprovokerende at tænke på, at man inden længe skal bryde med sine vante rammer og pludselig bevæge sig ud af en ny vej. Jeg forstår virkelig godt, at den tanke kan være rigtig nederen og ubehagelig. 

Jeg læser også i dit brev, at du sidder med en følelse af at føle dig dum og håbløs, og at du har lyst til at gemme dig væk. Det er tunge følelser, og jeg virkelig ked af at høre, at de følelser fylder i dig. samtidig får jeg lyst til at møde dig i dem og fortælle dig, at jeg godt kender de følelser, og at de kan opstå, når det hele føles lidt træls i forvejen. Men du skal vide, at de følelser ikke er sande. Du er hverken dum, håbløs, uværdig eller ulækker - det er helt legitimt og fair at have brug for en pause og opleve perioder, hvor overskuddet bare ikke er der. Du kan evt. prøve at vende det i dit hoved, og forsøge at tænke det som at din krop kærligt beder om en pause. Lyt til det med kærlighed og omsorg <3 Det er lettere sagt end gjort, det ved jeg godt. Men husk dig selv på, at det ikke er "spildt energi" at have brug for ro <3 

Jeg bemærker i dit brev, at du skriver, og at du frygter, der er tegn på depression. Det er en helt reel bekymring, som jeg synes, du skal lytte til. Jeg vil i den situation virkelig råde dig til at snakke med én, du er tryg ved. En forælder, søskende, tæt veninde eller måske en lærer, du kan dele dine tanker med? Det er ikke en rar bekymring og følelse at gå med selv. Nogle gange hjælper det at få sagt den slags højt, og evt. få. muligheden for at hente hjælp. En depression kræver midler og professionel hjælp, og hvis det er tilfældet, så er det vigtigt at lande et sted, hvor det kan blive håndteret på den bedste måde <3 Du har været mega sejt til at række ud her, og det er virkelig stærkt, og et rigtig godt skridt i den helt rigtige retning! Så godt gået !  

Jeg håber alt det bedste for dig. Jeg hepper så meget på dig og sender en STOR virtuel krammer<3 

Kærlighed fra Kathrine