Kære søde T,
Tusinde tak for dit brev, og fordi du har mod på at dele dine tanker og følelser. Det er meget modigt af dig. Jeg bliver ked af at høre, at du i en længere periode har været så ked af det, og at det særligt handler om din krop. Det lyder som nogle svære tanker at gå rundt med, især når du oplever, at det ikke hjælper at vide, at du har en vægt, der er passende for dig. Jeg sender dig en kæmpe krammer <3
Jeg hæfter mig særligt ved, at du i dit brev spørger efter sunde måder at tabe dig på, samtidig med at du skriver at du ofte forsøger at spise så lidt som muligt til frokost, og løber en tur for at tabe dig. Jeg hører i de her to sætninger lidt modstridende følelser. På den ene side hører jeg en pige, som spørger efter sunde tips, hvor særligt ordet sund vækker genklang hos mig, mens der på den anden side, er en pige som glemmer at gøre de sunde ting. Jeg får igennem dit brev indtryk af at løbeturerne og det ikke at spise, bliver et forsøg på at ændre hvordan din krop ser ud - men det ikke helt gør det som du eftersøger. Jeg vil derfor virkelig gerne minde dig om, at din krop har brug for mad og energi i løbet af dagen – også selvom du har tanker om, at den burde se anderledes ud. At springe måltider over eller spise så lidt som muligt er ikke en god måde at passe på sig selv på.
Når du efterspørger sunde og gode råd til at tabe dig, så hører jeg lidt noget andet end det du måske først tænker på. Jeg hører en pige spørge mig om, hvordan hun bedst kan passe på sig selv og din krop. Måske det kunne være hjælpsomt at prøve at flytte fokus fra, hvordan du kan ændre din krop, til hvordan du kan passe på dig selv og få det bedre med den? Det kan for eksempel være at øve dig i at spise regelmæssigt og give din krop den energi, den har brug for. Du kan også prøve at mærke efter, hvad der gør dig glad, når du bevæger dig – om det er løbeturene, fordi de giver dig frisk luft og glæde, frem for at de skal føre til et bestemt resultat. Og måske kan du øve dig i ikke at lade tankerne om din krop bestemme, hvad du må spise, eller hvordan du skal have det med dig selv den dag.
Jeg ved godt, at det kan være lettere sagt end gjort. Når man først er begyndt at være meget kritisk over for sin krop, kan det være svært bare at tænke anderledes. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at du ikke skal stå alene med de tanker. Du skriver selv, at du godt ved, at det måske ville være en god idé at snakke med nogen, men at det føles pinligt. Det kan være super sårbart at fortælle andre om noget, man måske selv synes er svært at forstå eller sætte ord på. Men du behøver ikke have styr på alle dine tanker, før du må bede om hjælp. Du kan for eksempel starte med at fortælle en voksen, du er tryg ved, at du er ked af din krop, og at det påvirker, hvor meget du spiser. Hvis det føles svært at sige højt, kan du også vise dem dit brev. Jeg vil også minde dig om, at GirlTalk også har en chatrådgivning, her er der hver aften nogen klar til at lytte til dig. Det kan også være en god øvelse for at sætte ord på nogle af de følelser, som du går med <3
Jeg håber, du vil huske, at du fortjener at have det godt i din krop - ikke fordi den skal se ud på en bestemt måde, men fordi den er din, og fordi den skal kunne bære dig gennem alle de ting, du gerne vil opleve. Du behøver ikke vente på, at din krop ændrer sig, før du må have det godt med dig selv. Og du fortjener hjælp til at få lidt mere ro omkring både mad og de tanker, du har om din krop. Så vil jeg virkelig gerne slutte af med at rose dig for dit mod. Du sender et virkelig sårbart og fint brev ind til os: det viser mig at du gerne vil passe på dig selv, og det håber jeg du vil fortsætte med! <3
Kærlig hilsen Klara <3