Jeg har lige fået en kæreste som jeg elsker og er i et sundt og godt forhold med. Men jeg kan ikke stoppe med at tænke på en dreng jeg så i sommers som ikke var særlig god for mig, men som jeg var dybt forelsket i…
Hvorfor får jeg de tanker? De frustrerer mig! Og skal jeg stille noget op med dem?
Kære Sofie
Tusind tak, fordi du har skrevet ind til os her på GirlTalk. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over tankerne, især når du er glad for din kæreste og føler, at I har et sundt og godt forhold.
Det første, jeg har lyst til at sige til dig, er: Der er ikke nødvendigvis noget galt. Man kan godt elske den person, man er sammen med, og samtidig have tanker eller følelser hængende ved en person fra fortiden. Vores hjerner er ikke altid helt så gode til at følge vores logik, selvom vi ville ønske os det.
Du skriver, at drengen fra i sommers ikke var særlig god for dig, men at du var dybt forelsket i ham. Stærke følelser, forelskelse og usikkerhed kan sætte sig virkelig godt fast i os og nogle gange kan det, der ikke var godt for os, faktisk være det, vi bruger længst tid på at slippe.
Måske kunne det være en idé at være lidt nysgerrig på dine tanker i stedet for at blive irriteret på dem. Når du tænker på ham, hvad er det så egentlig, du savner? Er det ham som person, følelsen af at være forelsket, spændingen, den måde, han fik dig til at føle dig på, eller måske en forestilling om, hvad det kunne være blevet til?
Der er nemlig en stor forskel på at savne en person og på at savne en følelse.
Selvom det kan være træls og frustrerende at have tankerne, behøver du ikke nødvendigvis at gøre noget ved dem. En tanke er bare en tanke, og den behøver ikke føre til en handling. Jo mere du prøver at skubbe tankerne væk eller bliver frustreret over, at de dukker op, jo mere kan de faktisk komme til at fylde. Måske kan du i stedet øve dig i at tænke: "Nå, der kom han lige igen. Det er okay, og jeg behøver ikke gøre noget ved det." Og så vende tilbage til det, du var i gang med.
Som du selv skriver, så elsker du din kæreste, og at I har et sundt og godt forhold, og det er måske det, der er allervigtigst at huske på, for det kan ham fra i sommers ikke konkurrere mod.
Måske handler det derfor ikke så meget om, hvordan du får ham ud af hovedet, men om at finde ud af, hvad det er, han stadig fylder med. Nogle gange slipper tankerne lidt lettere, når man forstår, hvad de prøver at fortælle én.
Hvis du efter noget tid opdager, at tankerne bliver ved med at fylde, kan det måske være værd at undersøge, om der er noget i dig eller dit nuværende forhold, du savner eller har brug for. Men du behøver ikke konkludere, at der er noget galt med dit forhold, bare fordi en gammel forelskelse stadig dukker op i dine tanker.
Du må godt have en fortid, selvom du er glad for din nutid. <3
Kærlig hilsen
Kirstine <3