Skriv med os i dag 19:00 - 23:00
Monika, 16 år

Hvad skal jeg så gøre for at virke interesseret?

Hejj girltalk!

Så, jeg skal til at starte i gymnasiet efter sommerferien og glæder mig sygt til at komme videre. Desuden er der den her dreng fra 1.g (2.g efter sommerferien) som er lidt cute og får tit sommerfugle i maven af at skulle se hans dejlige smil lidt oftere. For lidt kontekst har jeg adhd og med det fører en masse, bl.a. ængstelighed og jeg har sværere ved at forstå sociale signaler end andre. Desuden er min far engelsk og fysiklærer derovre på skolen, så jeg har lidt en rocky start (syntes jeg selv) da nogle jeg kender i forvejen, og så deres venner, kendr mig som ‘min fars datter’. Jeg skal have mus-eng og det har han den cute dreng også, så jeg har set ham i bandet til de forskellige orienteringsaftener der nu ha tværet de sidste par måneder og han er så cute! Jeg ved ikke om det betyder noget, men jeg var inde og se forårsmusicallen de havde på skolen, noget jeg plejer at gøre med min søster når nu min far arbejder der, som en hyggelig tradition. Nå, men den cute dreng har så en rolle i musicalen hvor han ikke kun skal synge men også danse komisk, jeg tror han skulle forestille et eller andet mislykket idol(?), i hvert fald får vi øjenkontakt og jeg tænkte ikke med det samme ‘uuhhh han er cute!’, min hjerne var vist mest bare tom. Men vi får så øjenkontakt og jeg sidder fraværende og fugter mine crusty læber, og så glemmer han sgu omkvædet! Musiklæreren, der står ved scenen, opdager selvfølgelig at han glemte omkvædet og får gjort tegn til at han lige skal huske omkvædet, han nikker, kigger tilbage på mig, og synger satme det samme vers, for tredje gang igen! Og jeg gik så hjem med en følelse af lidt skyld men også en masse sommerfugle, men jeg ved jo ikke om han bare glemte omkvædet fordi han var træt, eller om det rent faktisk var pga mig. Så ham også forleden til den sidste orientering hvor jeg sad næstforrest og jeg turde ikke kigge på ham oppe i bandet, men jeg tog ham i at kigge på mig et par gange, men jeg drømmer sikkert. Men ville bare spørge, når nu vi kommer til at få mulighed for at bringe lidt tid sammen når de forskellige musikhold har musik sammen på tværs af klasser og om det så måske i en tusindedels chance kunne blive til noget, hvad skal jeg så gøre for at virke interesseret? Ps, han er også 18-19 (jaer, ved det godt, men han virker flink og er altså også lidt lav), så hvis det nu i en endnu mindre chance faktisk kunne blive til noget rigtigt, hvad gør man så? Det er ikke fordi jeg er cølibat, men klart jomfru, og så er der også sensory-issues med fra min adhd, og hvordan tackler man lige måske at være forelsket?

Kh en pige der burde sove

GirlTalks svar

Kære dig <3

Tusind tak for dit mega fine brev, og fordi du har haft lyst til at dele dine tanker med os i GirlTalk!

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg virkelig godt kan huske følelsen af at trænge til at komme videre, ligesom du fortæller. Du står over for en ny hverdag, som både er SÅ spændende, men som også kan være overvældende til tider. Husk at minde dig selv om, at du altid er god nok, også når du står midt i noget nyt og nervepirrende <3

Åhh, det lyder virkelig, som om du har været i nogle spændende og sommerfuglevækkende situationer med den her fyr fra gymnasiet! Det lyder virkelig dejligt at gå og drømme om, hvad der mon kunne ske mellem jer, når I får mulighed for at bruge mere tid sammen. Jeg kan næsten mærke sommerfuglene i maven gennem dit brev <3

I forhold til din ADHD fortæller du blandt andet om ængstelighed, og at du nogle gange føler, at du har sværere ved at forstå sociale signaler end andre. Jeg læser det, som om du måske også er lidt bekymret for, hvordan dine sansemæssige udfordringer kan påvirke det at være forelsket og lære et andet menneske at kende.

Her vil jeg bare sige, at det er helt naturligt at være nervøs for situationer, hvor man kan føle sig lidt anderledes eller usikker. Og så vil jeg gerne minde dig om, at din ADHD ikke er hele dig, men en del af dig. Den kan også være med til at gøre dig til lige præcis det menneske, du er.

Det lyder, som om du er rigtig opmærksom på dig selv og dine følelser, og det synes jeg faktisk er en styrke. Hvis du bliver usikker på en situation eller på, hvordan du skal forstå noget, kan det være rigtig rart at vende det med nogen, du er tryg ved, hvis du har mod på det. Du må også gerne spørge direkte, hvis der er noget i kontakten med ham, du er i tvivl om. Du behøver ikke altid kunne aflæse alle signaler eller gætte dig frem til, hvad andre tænker.

Og vigtigst af alt: Dine følelser er lige så rigtige og værdifulde som alle andres. Du behøver ikke opleve forelskelse på en bestemt måde for at gøre det rigtigt <3

I forhold til at din far arbejder på skolen, lyder det, som om du er lidt bekymret for, om andre først og fremmest vil se dig som hans datter. Det giver virkelig god mening, at det kan fylde, når man skal starte et nyt sted og gerne vil have mulighed for at skabe sin egen identitet.

Jeg tror, at sådan noget ofte kommer til at fylde mindre med tiden, når de andre lærer dig at kende som den, du er. For du er jo så meget mere end dine forældre, og du må gerne være præcis dig selv. Måske kunne det også være rart at tale med din far om, hvordan I kan håndtere det, hvis det kommer til at fylde for dig? Det kan være, I sammen kan finde nogle aftaler, som gør det lidt mere trygt.

Og så til det med at vise ham, at du er interesseret! Åhh, hvor er det bare spændende <3

Mit bedste råd er faktisk at prøve at nyde det lidt, selvom jeg godt ved, at det kan være lettere sagt end gjort. Måske kan du spørge dig selv: Hvad ville jeg selv synes var rart, hvis han gjorde for at vise mig, at han var interesseret?

Måske ville du blive glad, hvis han smilede til dig, spurgte ind til din dag, tog initiativ til en samtale eller viste, at han gerne ville lære dig bedre at kende? Så kan du jo prøve at møde ham med noget af det samme.

Jeg øver mig selv i at være modig i sådan nogle situationer. For selvom det kan føles virkelig sårbart at vise interesse for et andet menneske, så synes jeg også, at det er en ret fin ting at turde. Og i mine øjne er det et kæmpe green flag at være sød, nysgerrig og oprigtigt interesseret i andre mennesker.

Og så vil jeg også gerne minde dig om noget, som jeg selv synes er vigtigt: Når vi har et crush, kan vi hurtigt komme til at tænke rigtig meget over, hvordan vi fremstår, og hvordan vi kan vise os fra vores allerbedste side. Men hvis man skal lære hinanden rigtigt at kende, skal der jo også være plads til hele det menneske, man er, med alle sine forskellige sider, styrker, usikkerheder og små særheder.

Måske kan du derfor prøve at vende spørgsmålet lidt om. I stedet for kun at tænke på, hvordan du får ham til at kunne lide dig, kan du også være nysgerrig på, hvordan du selv har det sammen med ham. Føler du dig tryg? Kan du være dig selv? Er han sød og respektfuld over for dig? Og hvilke værdier betyder egentlig noget for dig i en relation?

For du skal ikke lave om på dig selv for at være værd at forelske sig i <3

Uanset hvad der sker mellem jer: om I får en relation, bliver venner, eller det ender med at være et dejligt crush, så har du kæmpestor værdi. Den afhænger hverken af, om han gengælder dine følelser, hvordan andre ser dig, eller om du altid føler dig sikker i sociale situationer.

Du er god nok, præcis som du er - Også med din ADHD, dine sommerfugle i maven og alle de tanker, der følger med, når man står over for noget nyt.

Tusind tak igen for dit brev, og fordi du ville dele dine oplevelser med os. Jeg synes, det var et virkelig modigt og sødt brev, og jeg kunne sådan genkende den der spændte følelse af at have et crush. Det er så naturligt både at glæde sig og være lidt nervøs!

Jeg håber, du får en rigtig dejlig start på gymnasiet, og at du giver dig selv lov til at nyde alt det nye, der venter dig. Du behøver ikke have styr på det hele fra begyndelsen <3

U go girl!

De kærligste hilsner

Silke

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *