Måske jeg tager tingene for alvorligt? Det er jo bare en date

Kære Marie

Tusind tak, fordi du har skrevet ind til os her på GirlTalk.

Det lyder som om, du er meget forvirret over hele situationen med ham og jeres date, og som om du er meget splittet mellem din nysgerrighed og dit store behov for kontrol.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det er mega sejt af dig, at du tog på den date, selvom du var meget nervøs. Dating kan være en ret grænseoverskridende og sårbar situation, men nogle gange opdager man heldigvis, at det bare er et helt almindeligt menneske, man skal møde. For nogle bliver nervøsiteten mindre, jo mere de dater, mens den for andre måske altid vil være en del af det. Begge dele er helt okay.

Du skriver, at du efter jeres date har fundet ud af, at du måske egentlig ikke helt følte dig klar til at kysse med ham, og at han nok heller ikke helt var din type. Husk, at du altid må sætte tempoet ned – også selvom du først opdager bagefter, at noget gik lidt hurtigere, end du egentlig var klar til.

I forhold til det med, at han ikke helt er den type, du plejer at gå efter, tænker jeg også, at det sagtens kan være værd at udforske. Nogle gange kan det, vi plejer at gå efter, være det trygge og velkendte, og andre gange er forskelle bare forskelle, og så er der ikke mere i det. Det kan du først rigtig vide, når du lærer ham bedre at kende.

I dit brev skriver du selv: "Det er jo bare en date." Og ja, det er det faktisk. Du behøver ikke beslutte, om du er tiltrukket nok, om I passer sammen, eller om han kunne være din kommende kæreste. Du behøver egentlig bare finde ud af, om du har lyst til at mødes med ham én gang mere.

Måske kunne du prøve at bytte spørgsmålet "Kan jeg se mig selv med ham?" ud med "Er jeg nysgerrig nok til at se ham igen?" Det er en meget mindre beslutning at skulle forholde sig til.

Samtidig vil jeg også sige, at du ikke skylder ham en chance, bare fordi dine veninder synes, du skal "leve livet lidt". Du skylder heller ikke dine veninder at bevise noget som helst i forhold til dating. Hvis du ikke har lyst til at se ham igen, så er det helt i orden. Du behøver ikke presse dig selv ud af din komfortzone, bare for at bevise over for dig selv eller andre, at du kan.

Og måske er der også en mellemvej mellem at have fuld kontrol og at kaste sig hovedkulds ud i noget. Du kan godt give lidt slip uden at give helt slip. Du kan fx aftale at ses med ham igen og samtidig beslutte dig for, at det bare er en date – og ikke mere end det. Du behøver hverken kysse ham, tage med hjem eller beslutte noget om jer, hvis du ikke har lyst.

Du skriver, at du er bange for, at det bliver et nederlag. Men jeg tænker egentlig ikke, at der rigtig er noget at tabe. Hvis I ses igen, og du opdager, at du stadig ikke er interesseret, så har du lært noget om ham og måske også noget om dig selv. Og hvis du opdager, at der faktisk er noget, du godt kan lide ved ham, som du ikke havde forventet, så har du også lært noget. Uanset hvad har du øvet dig i at gå på en date og i at mærke efter, hvad du selv har lyst til.

Måske behøver du ikke at give ham en chance, men give dig selv en chance for at være nysgerrig uden at skulle vide, hvor det ender.

Og hvem ved – måske viser han sig slet ikke at være din type. Eller måske opdager du, at din type ikke behøver at se helt ud, som du troede.

Uanset hvad håber jeg, at du vil prøve at være lidt nysgerrig på, hvad der sker, hvis du slipper en lille smule af kontrollen, uden at du samtidig tilsidesætter dine egne grænser og behov. Det ene behøver nemlig ikke udelukke det andet.

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt stof til eftertanke. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind igen til vores brevkasse eller chatrådgivning, hvis du får brug for det.

Held og lykke med det hele.

Kh Kirstine <3