Skriv med os i dag 19:00 - 23:00
Lykkejægeren, 16 år

Hvad er meningen med det hele? Hvem er jeg? Hvad skal jeg bruge mit liv på?

Tiden går og går, men jeg er bare et rodehoved der lader livet passere.

Jeg er I min bedste alder, jeg kan alt jeg ønsker, uden at behøver at tage ansvar for en skid.

Jeg går I 1. G, er kærester med drømmefyren, har verdens dejligste veninder, en krop jeg er glad for, en dejlig klasse, en behagelig familie, sunde og sjove hobbies og alt hvad man ellers kunne ønske sig.

Men tiden går og går... jeg er bare et ungt menneske med ustrukturerede drømme og ingen som helst idé om hvordan mit liv ser ud i morgen. Jeg ved godt at det langt hen ad vejen er en del af at være ung, men jeg HADER det.
Hvad er meningen med det hele? Hvem er jeg? Hvad skal jeg bruge mit liv på? Hvad gør jeg godt for?

Jeg veksler konstant imellem er være alt for selvsikker og helt overdrevet usikker. Jeg føler mig nærmest bipolar.

Hvordan finder man ro i aldrig at finde ro?

Hilsen den super forvirrede og meget udmattede lykkejæger

GirlTalks svar

Kære lykkejæger <3

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare utrolig flot og ærligt skrevet! Jeg kan sagtens selv spejle mig i mange af dine refleksioner, og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste.

På papiret har du alt, hvad man kan drømme om, men alligevel raser der en storm indeni dig med store, eksistentielle spørgsmål. Det gør ondt på mig at læse, at du dømmer dig selv så hårdt for at "lade livet passere". Det er utrolig drænende at føle, man burde være lykkelig, når man i virkeligheden bare er dybt forvirret. Jeg kender så godt til følelsen selv.

Du nævner, at du føler dig næsten bipolar, fordi du svinger mellem selvsikkerhed og total usikkerhed. Her vil jeg gerne berolige dig lidt: Det er simpelthen så normalt! Din hjerne og din identitet er i gang med en stor forandring og udvikling lige nu. Det giver nogle vilde rutsjebaneture, uden at det betyder, at du fejler noget<3

Du stiller det smukkeste spørgsmål: Hvordan finder man ro i aldrig at finde ro?

Jeg gætter på, at meget af din udmattelse kommer af, at du kæmper imod tvivlen.  Trust me, I've been there before. Har du overvejet, om du kan slutte fred med kaosset ved at skrue ned for kravene til dig selv? Her er nogle konkrete ting, der hjalp mig:

  • Slip 10-års planen: Måske du kunne øve dig i kun at kigge én uge frem ad gangen? Du går i 1.g. Du behøver slet ikke at vide, hvad du skal bruge resten af dit liv på endnu. Og tænk engang, hvis du vidste det - ville det så ikke også være lidt kedeligt?
  • Del de store tanker: Du kunne måske dele præcis de her tanker med drømmefyren, din behagelige familie eller dejlige veninder? Chancerne for, at de selv går med de samme eksistentielle overvejelser (eller har gjort tidligere), er ret store. Det kan være rart at mærke, at man ikke er alene.
  • Tillad forvirringen: Næste gang panikken rammer, så prøv at trække vejret helt ned i maven og sig til dig selg: "Lige nu ved jeg ikke, hvad fremtiden bringer, og det er helt okay".

Hvis de store spørgsmål alligevel bliver for store at bære alene, er du altid velkommen i Girltalks chatrådgivning.

Tag en dyb indånding. Du har masser af tid<3 

Knus og kram, Vivi<33

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *