Jeg bliver hele tiden mindet om det, at jeg ikke er noget værd for dem.

Hejsa,
Jeg har haft to rigtig tætte veninder, som jeg fik i 8 klasse ca. så vi har virkelig "vokset op sammen", altså i de her år hvor vi er blevet teenagere, og det føler jeg er en stor ting fordi der sker så meget i de år. Som sagt var jeg meget tæt med veninde 1. og veninde 2. blev jeg tæt med senere, men hun betød rigtig meget for mig, og hun var oprigtigt som en søster, altså det er virkelig et venskab der betyder meget for mig. Vi tænkte ens, kunne forstå hinanden, jeg følte mig set og hørt, og omvendt så jeg og hørte også hende. Og jeg var der altid for hende. Jeg begyndte at invitere hende til at hænge ud med veninde 1. og jeg. Og det gik super godt, men der var også en fase hvor veninde 1. absolut ikke kunne lide veninde 2. (veninde 1. er lidt en mean girl), men jeg sørgede altid for at begge ALTID var inkluderet, at ingen skulle føle sig udenfor eller overset lige uanset forskelligheder. Jeg har ALTID været der for dem når de havde brug for det. og det ved de også godt selv, fordi de kontakter mig stadig når der er noget galt, fordi de ved at jeg er der for dem.

Men nu er de begyndt at blive tætte, og det er absolut intet problem. Problemet er, at de begynder at udelukke mig. Og det gør mig så ked af det og vred, fordi veninde 2. var virkelig som en søster for mig. Veninde 1. holdte jeg selvfølgelig ligeså meget af. Altså, alt jeg har gjort for dem, alle de gange jeg har været der, alle de gange jeg har givet dem penge osv. Jeg vil gøre så meget for dem, og det oplever jeg bare ikke er gengældt. Jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke kan være tætte uden at "smide mig væk", som om jeg er intet. En lille ting som at tjekke op på mig en gang i mellem, eller invitere mig med til at hænge ud osv. Eller bare priotere mig 1 ud af 10 gange, når det omhandler mig er den anden veninde vigtigere, og de spørger aldrig om jeg har lyst til dit og dat.
Jeg har snakket med dem om det lidt, og udtrykt hvordan jeg har det, og det påvirker åbentbart også dem, altså de begyndte at græde, men jeg oplever stadig aldrig at de ligger nogen indsats for at have mig som veninde. Selvom jeg vil gøre alt for dem. De har virkelig bare glemt mig nærmest, og et er virkelig bare ikke fedt, når jeg har stået i præcis samme situation som dem, men jeg har formået at inkludere BEGGE i ALT.

Så nu ved jeg bare ikke om jeg skal bringe det op eller hvad jeg skal gøre, for jeg har accepteret det, jeg har udtrykt det til dem, altså hvordan jeg har det med dem. Men det rammer mig stadig, ligemeget hvor meget jeg prøver at glemme det. Jeg bliver hele tiden mindet om det, at jeg ikke er noget værd for dem.
Og jeg ved jo at man ikke kan tvinge nogen til at være en god veninde, og jeg tænker hvis de ville havde de gjort noget. Og jeg vil heller ikke miste dem, fordi vi har det fint, altså vi hygger når vi er sammen, men jeg gider ikke bare kun være den man ringer til når der er brug for mig.
så jeg ved ikke om jeg bare skal sluge det og acceptere det.
Jeg troede nemlig bare at jeg kunne glemme det og får nye veninder når jeg startede på gym, og det er også sket, jeg har fået mange nye veninder, men ingen er jeg så tætte med og der er bare ikke noget der kan fylde den tomhed, uden de veninder, føler jeg.

GirlTalks svar

Kære Julie

Tusind tak, fordi du skriver ind til vores brevkasse og deler dette svære dilemma med os. Det kræver virkelig mod at sætte ord på noget, som gør så ondt. Det du beskriver er reelle sårbare tanker. Det er følelsen af at blive valgt fra af mennesker, som du holder meget af, og som har været en stor del af dit liv. Det gør ondt på en helt særlig måde, og det giver så god mening, at du både er ked af det og frustreret.

Du skriver, at du "altid har sørget for, at begge var inkluderet". Det fortæller virkelig noget om, hvem du er som veninde. Du lyder som en utrolig omsorgsfuld og loyal veninde. En der gør sig meget umage med at inkludere, lytte og være der for andre. Det er vigtigt, at du ved, at alt det du gør og har gjort er meget værdifuldt. Det er en kæmpe styrke, men det gør også ekstra ondt, når du selv ender med at stå udenfor.

Samtidig er det også vigtigt at være ærlig. Et venskab skal føles gensidigt. Du må også gerne forvente, at nogen også rækker ud til dig og prioriterer dig. Når du ikke oplever det, så er det helt naturligt, at du begynder at tvivle. Det lyder til, at der ikke er balance i jeres relation lige nu.

Du har allerede gjort noget rigtig vigtigt, og det er så sejt! Du har sagt højt, hvordan du har det. Det kræver så meget mod. At de blev kede af det, da du gik i dialog med dem, viser at de kan mærke dig. Men du skriver, at du stadig ikke oplever, at de gør en indsats efter jeres samtale. Der vil jeg bare sige, at fra nu af er det deres ansvar at handle, samt vise de har taget det du har sagt til sig gennem deres fremtidige handlinger.

Du står lidt i et svært sted lige nu, hvor du både holder af dem og samtidig bliver såret. Måske handler det ikke om at vælge "enten eller", men om at du skal passe lidt bedre på dig selv i det. Det kan være, at du trækker dig en smule følelsesmæssigt, giver mindre af dig selv i en periode og mærker efter. Evt. spørge dig selv "hvad giver relationen mig, og hvad får jeg egentlig igen".

Så vil jeg sige noget meget vigtigt til dig: Du er ikke "kun den, man ringer til, når der er brug for hjælp". Du er en, man burde vælge til også når det er nemt, sjovt og hyggeligt.

Du skriver til sidst, at du har fået nye veninder, men at "der ikke er noget, der kan fylde den tomhed". Det er også helt okay og forståeligt, at de nye venskaber ikke føles lige så dybe endnu. Det kan tage tid at opbygge en tæt venskab. De tætte venskaber, som du længes efter kan godt komme igen, men det skal være med nogle veninder som vælger dig aktivt.

Det er helt naturligt og okay at savne det du havde. Du må gerne være ked af det. Men prøv at holde fast i tanken om, at din værdi ikke afhænger af, hvordan veninde 1 og 2 behandler dig lige nu.

Julie, du virker som en, som giver virkelig meget af dig selv. Jeg ønsker for dig, at du fremadrettet får veninder, der vælger dig lige så meget, som du vælger dem. Det fortjener du ❤️

Kærlig hilsen

Nadine

Overskrift

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Dit navn (Behøver ikke at være dit rigtige navn) *

Hvad handler dit brev om? *

Venskaber og familie Krop og sex Selvværd Kærlighed Skole og uddannelse Trivsel Andet

Skriv dit brev her *

Betingelser *

Ja, jeg accepterer betingelserne

Læs betingelserne

Du er altid anonym. Når du sender dine tanker til os, godkender du, at vi må bruge dem på vores hjemmeside og i vores kommunikation. Vi besvarer oftest breve inden for fire dage. Vi udvælger, hvilke breve der offentliggøres. Vi kan desværre ikke garantere, at alle breve bliver vist.