Kære modige dig <3
Tusind tak for dit brev. Hvor er du modig og sej, at du har haft lyst til at dele dine tanker og oplevelser med os i GirlTalk!
Først og fremmest får jeg lyst til at give dig en kæmpe krammer og fortælle dig, at der ikke findes én bestemt måde at være ung på. Der er ikke nogen rigtig opskrift på, hvordan ungdomslivet skal se ud, eller hvad man skal kunne og have lyst til. Man behøver ikke følge strømmen eller gøre det samme som alle andre for at være god nok. Men jeg kan virkelig godt forstå, at det nogle gange kan føles sådan, især hvis man oplever, at mange omkring én gør noget andet end det, man selv gør <3
Du fortæller, at du har PTSD, og det synes jeg er vigtigt at give plads til i alt det her. For når man lever med PTSD, kan ting, som måske virker helt almindelige eller overskuelige for andre, kræve rigtig meget energi og overskud. Det kan være svært at forklare til mennesker, som ikke selv har prøvet det, og jeg kan forestille mig, at det kan føles både frustrerende og ensomt, hvis man oplever, at andre ikke helt forstår, hvorfor nogle ting er svære.
Vi mennesker går alle sammen rundt med vores egen lille rygsæk fyldt med oplevelser og erfaringer, som er med til at forme os. Nogle rygsække er tungere at bære end andre, og nogle oplevelser kan sætte sig på måder, som påvirker vores hverdag længe efter, at de er sket.
Derfor får jeg også lyst til at sige noget vigtigt til dig: At have svært ved noget er ikke det samme som at være doven.
Du nævner nemlig en bekymring for, at andre opfatter dig som doven. Det kan jeg godt forstå gør ondt, især hvis du indeni føler, at du faktisk gør alt, hvad du kan.
Jeg bliver nysgerrig på, om du mon kunne prøve at fortælle en lidt mere kærlig historie om dig selv. Hvad nu, hvis det ikke handler om, at du ikke gider, men om, at du står med nogle udfordringer, som andre måske ikke kan se? At du bruger rigtig meget energi på ting, som andre slet ikke behøver at tænke over?
Måske kan du prøve at spørge dig selv: Hvad ville jeg sige til en god ven, som fortalte mig, at hun var ked af ikke at kunne det samme som andre? Jeg forestiller mig, at du ville møde hende med omsorg, forståelse og tålmodighed. Og den samme omsorg fortjener du også selv <3
Jeg synes faktisk, at dit brev viser en kæmpestor styrke. For midt i noget, der lyder rigtig svært, har du fundet modet til at sætte ord på dine oplevelser og dine behov. Det er virkelig ikke nogen lille ting, og jeg håber, du også kan være lidt stolt af dig selv for det.
Jeg bliver også nysgerrig på, hvad du selv kunne drømme om, hvis du for en stund lagde tankerne om, hvad andre synes, til side. Er der noget, du savner at kunne være en del af? Noget du gerne vil prøve, men som føles svært lige nu?
Måske er der nogle af de ting, som kunne blive mere overskuelige, hvis du fik den rette støtte, eller hvis du kunne gøre dem i små skridt og i dit eget tempo. Det behøver ikke handle om at presse dig selv til at kunne det samme som alle andre, men om at finde ud af, hvad der kunne være rart og meningsfuldt for lige præcis dig.
Jeg vil også kærligt opfordre dig til at dele de her tanker med en voksen eller en fagperson, du er tryg ved. Måske har du allerede nogen omkring dig, som hjælper dig med din PTSD? I så fald kunne det være rigtig fint at fortælle dem om følelsen af at stå udenfor eller være bange for at blive opfattet som doven. Du fortjener at blive mødt med forståelse og få støtte til de ting, der er svære.
Og så håber jeg virkelig, at du vil huske, at du ikke skal bevise dit værd ved at kunne en masse eller have et ungdomsliv, der ser ud på en bestemt måde. Du er ikke mindre værd, fordi nogle ting er sværere for dig. Du er heller ikke bagud, bare fordi din vej ser anderledes ud end andres.
Du er så meget mere end din PTSD, og du har kæmpestor værdi, præcis som du er. Også på de dage, hvor du har brug for ro, pauser eller hjælp fra andre <3
Du er altid velkommen til at skrive til os igen eller besøge vores anonyme chatrådgivning, hvis du har brug for at dele flere tanker. Her er der plads til hele dig og alt det, du står med.
Jeg sender dig det største virtuelle kram <3
De kærligste hilsner
Silke