Kære dig <3
Tusind tak for dit fine brev <3 Hvor er det modigt af dig at dele dine tanker med os herinde <3 Jeg vil gøre mit absolut bedste for at svare dig på bedst mulig vis <3
Som det første, så får jeg næsten helt lyst til at sige "puha". Woah en mundfuld, der fylder i dit hoved. Det lyder som, om der sker mange ting inde i dit hoved på samme tid - det lyder til at gå stærkt <3 Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne give dig en krammer <3
Så jeg starter med at sige, at du er god nok som du er. Faktisk er du lige som du skal være. Om du vil have et forhold til din far eller ej. Om du kan snakke om de svære ting. Om fars dag er en svær dag for dig. Også selvom du er ordblind. Og også selvom du aldrig er nogens bedste veninde. Du er lige præcis som du skal være - du er god nok <3
Du skriver, at du har svært ved at snakke om det svære i dit liv. Men jeg vil da sige, at du er ret godt i gang. Det er så sejt af dig at skrive herind med dine tanker. Især hvis det normalt er svært. Og du er så god til at sætte ord og følelser på det <3 Det du har skrevet i dit brev er nok for, at jeg kan være her for dig og forstå dig. Så jeg tænker faktisk heller ikke, at andre har brug for mere? <3 Hvis du skulle få mod og lyst på at snakke med nogen fysisk, så kan du bare sige, at du ikke kan sætte flere ord på det, og så kan I tage den derfra. Ofte behøver man ikke specielt meget for at forstå andre <3
Og så det her med din far. Wow hvor er du sej for at have taget det valg. Det er så sejt, at du har stået ved dine følelser omkring ham. Og jeg kan så godt forstå, at det så er ret svært, at din mor ikke er "enig" med den beslutning. For nu har du jo lige taget en god beslutning for dig selv. Så det må være svært. Især hvis du har forklaret dine tanker. Selv hvis du om fx 10 år, vil snakke med din far igen, så tvivler jeg virkelig på, at han ikke vil snakke med dig. Ens forældre har jo sat en i verdenen af kærlighed, så de vil sjældent skære kontakten helt væk. Så måske din far allerede holder døren åben for dig? <3 Fars dag er måske en god mulighed for at mærke efter, hvordan du har det. Der er intet galt i at have det svært den dag. Der er så mange, som har det svært med den dag. Så du er slet ikke alene. Lev igennem dagen og pas på dig selv <3
Du skriver, at det også er okay, at du ikke er nogen bedste veninde men, at du samtidig har svært ved det. Og gud hvor jeg så godt kan forstå dig. Det er faktisk rigtig nederen at ikke være nogens nr 1. Det kan jeg virkelig godt forstå, hvis du gerne vil være. Der er ikke noget bedre end hvis nogen bare synes man er den bedste <3 Så jeg kan godt forstå, at det er alligevel er svært for dig at være i. Det er også okay at være ked af det over det. Det er der ikke noget galt i <3 Men prøv lige og tænk på, alle de gode venner du har, som alle sammen synes du er så god og sød. Måske alle deres meninger faktisk smelter sammen til, at man alligevel er den bedste og en så god ven? Og måske de venner du har i livet, ikke behøves kun at være en men, at det er okay, at de er fordelt ud over flere venner. Måske man egentlig bliver gladere af at have flere gode venner end bare en rigtig god? <3
Du er god nok lige som du er. Det må du aldrig tvivle på <3
Og hvis nu tvivlen alligevel skulle dukke op, så er du altid velkommen til at skrive ind igen eller kontakte GirlTalks chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke mere om det eller om noget andet <3 Jeg håber, at mit svar har kunne give dig bare lidt ro i hovedet <3
Kæmpe kram, Girltalk <3
