Kære søde dig,
Tusinde tak for dit brev, hvor er det modigt af dig at skrive ind og dele din oplevelse ❤️ Når jeg læser dit brev, så er det særligt to ting på spil. Det som fylder mest i brevet er oplevelsen med ham fyren, og det kan jeg virkelig godt forstå, det kan være så svært at navigere i, når man tænker meget på én bestemt person, men ikke føler de giver ligeså meget tilbage. Og så skriver du til sidst i dit brev, at du gerne vil miste din mødom, og det vil jeg også gerne tale lidt om. Jeg håber min besvarelse kan hjælpe dig bare en lille smule. Jeg kan jo desværre ikke fortælle dig, hvad som er det rigtige at gøre, men jeg kan forsøge at hjælpe dig med at finde ud af det.
Hvis vi lige starter med oplevelsen med ham drengen. Jeg kan forstå at I havde en mega god aften sammen den dag i var til fest. Det gør mig meget glad at høre, at du var tryg omkring ham, at han behandlede dig godt og det var en god oplevelse. Jeg kan virkelig godt forstå, hvis det ikke bare er noget som man glemmer 🥹 Jeg kan selvfølgelig ikke fortælle hvilken oplevelse han står tilbage med, men jeg synes godt vi to sammen kan prøve at undersøge hvilken position det efterlader dig i, og hvordan du måske kan komme videre herfra. Jeg tænker, at noget af det, der måske gør situationen svær, er, at du havde en virkelig god oplevelse med ham til festen, og at du bagefter har gået med en masse sommerfugle i maven. Derfor kan det også føles lidt skuffende, at jeres gåtur mandag ikke udviklede sig, som du havde forestillet dig.
Jeg bliver lidt nysgerrig på, om du måske er kommet til at lægge nogle forventninger over på, hvad der skulle ske efter jeres kys? Det er helt naturligt, når man har haft en oplevelse, der føltes så god. Men nogle gange kan vores forventninger også gøre os usikre, når virkeligheden ikke helt følger med. At han skulle hjem og spise, eller at han ikke har spurgt, om I skal ses igen, betyder ikke nødvendigvis, at han ikke er interesseret. Men der kan være mange forskellige ting på spil for ham også - ligesom der er for dig.
Du skriver, at du ikke har lyst til at tage flere initiativer, fordi du føler, at du allerede har gjort mest. Det kan jeg sådan set godt forstå. Måske har du brug for at mærke, at interessen også kommer fra ham, og at det ikke kun er dig, der forsøger at få noget til at ske. Det er helt fair. Du behøver ikke blive ved med at tage initiativ, hvis det gør dig usikker eller får dig til at føle, at du er den eneste, der vil det. Jeg tænker derfor, at du kunne give situationen lidt tid og se, hvad han gør eller ikke gør? Det skal ikke forstås som en test, hvor han skal bevise noget, men mere som en mulighed for dig at mærke efter, hvad du selv føler og har lyst til. Du kan fx stille dig selv spørgsmål som: savner jeg ham eller savner jeg ideen om ham og kysset? Kan jeg lide ham? Vil jeg gerne tage mere initiativ? Er der andre som giver mig samme følelse som ham? Det er vigtigt når du mærker efter ikke at forsøge at gætte hvad han føler eller tillægge ham følelser eller tanker, som du ikke ved noget om. Det kan være en fordel at blive hos sig selv og de følelser som du rent faktisk mærker.
Du skriver også noget, jeg synes er ret interessant: at han ikke normalt er din type, og at du nogle gange får lidt et ick, når I ikke er sammen, selvom du føler dig tryg og selvsikker, når I er sammen. Jeg tænker på, om du måske er tiltrukket af den måde, du har det på, når du er sammen med ham, men samtidig bliver i tvivl, når I er hver for sig. Måske er du faktisk ved at lære ham at kende og finde ud af, om du kan lide ham. Og måske fylder spændingen fra kysset også en del lige nu. Begge dele er helt okay!
Du behøver ikke beslutte lige nu, om han er en, du gerne vil være kærester med, eller om du overhovedet vil noget mere med ham. Du må gerne være nysgerrig og se, hvordan det føles, næste gang I er sammen. Prøv at lægge mærke til, om du har lyst til at lære ham bedre at kende, og om du kan lide ham som person – også når I ikke kysser. Du behøver heller ikke kunne forklare, hvorfor du er tiltrukket af nogen. Nogle gange overrasker vores følelser os lidt og vi bestemmer heller ikke selv, hvem det er vi godt kan lide.
Du skriver til sidst i dit brev, at du gerne snart vil miste din mødom, og at du godt kunne forestille dig, at det skulle være med ham. Det vil jeg også gerne knytte et par ord til. Først vil jeg gerne sige, at der ikke er nogen bestemt alder eller et bestemt tidspunkt, hvor man skal have sex første gang. Det er meget forskelligt, hvornår man får lyst til det, og du behøver ikke skynde dig, fordi du føler, at det snart skal ske. Det vigtigste er når det en dag sker, at du passer på dig selv og den anden person: det gør man bl.a. ved at mærke efter om du har lyst og husker på, at selvom man har sagt ja i første omgang, så må man altid ombestemme sig, hvis ikke det føltes rart eller trygt alligevel.
Jeg bliver dog også lidt nysgerrig på, hvad det er, der gør, at du gerne vil miste din mødom snart. Er det, fordi du føler dig klar til at opleve sex med en anden, eller er det også lidt en følelse af, at det er noget, du gerne vil have overstået eller oplevet? Der er ikke noget forkert svar, men jeg tænker, det kan være rart at mærke efter, hvad der ligger bag din lyst.
Til sidst vil jeg gerne minde dig om, at du ikke behøver at have alle svarene lige nu. Du kan godt være vild med følelsen af at kysse ham og samtidig være usikker på, om du egentlig kan lide ham. Du kan også godt have lyst til sex uden at være klar til det endnu. Det vigtigste er, at du lytter til dig selv og giver dig tid til at finde ud af, hvad du har lyst til – uden at føle, at du skal nå noget! ❤️
Kærlig hilsen Klara 💌