Nyheder

GirlTalk

1 oktober 2025

Nyheder

Podcast: Mit Yngre Jeg med Jacob Fauerby

Det kan forandre alt at have en nær voksen, der forklarer, forsvarer og har tillid. I dette afsnit af Mit Yngre Jeg ser Jacob Fauerby tilbage på sine teenageår, en tid med både modstand og medmenneskelighed og på den tryghed, der fulgte af at have en mor, som troede på ham, præcis som han er.

Som 14-årig fandt Jacob et friere rum, men virkeligheden omkring ham stadig var præget af skældsord og frygt over for dem, der skilte sig ud. Han fortæller om et trusselsbrev i postkassen i den lille by, men også om en klasse og en lærer, der insisterede på, at “hvem man er” ikke er et problem. Midt i alt stod en mor, der satte ord på og stod ved ham. 

“Min mor kunne altid forklare og forsvare mig. Hun havde en grundlæggende tillid til, at jeg måtte være her, som den jeg er.”
- Jakob Fauerby

Samtalen kredser om åbenhed, mod og fællesskab. Jacob beskriver, hvordan “at samle på gode mennesker” blev en livsstrategi – fra barndomsvennen Annette til de nære, trygge samarbejder i arbejdslivet. Drømme kan ændre form og alligevel gå i opfyldelse. Det er ikke en lige vej, men kærlighed og opbakning gav retning.

“Størst af alt er kærligheden,” siger Jacob og peger på betydningen af, at unge møder voksne, der giver plads til at være sig selv. Når der er nogen i ringhjørnet, bliver det lettere at sige det højt, række ud og finde fællesskab.

Lyt med til episoden af Mit Yngre Jeg her.

Podcasten er produceret af GirlTalk i samarbejde med ALT for damerne som en del af indsatsen Stærkere voksne – Stærkere unge.

 

Umbraco.Cms.Core.Models.Blocks.BlockGridModel


Filtre

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet