Om os

GirlTalk

29 oktober 2025

Artikler

GirlTalk og Herlev Kommune indgår treårigt samarbejde om pigers trivsel

Herlev Kommune har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med GirlTalk, som skal sikre, at endnu flere piger i alderen 13–16 år får adgang til de støttende fællesskaber. Et vigtigt skridt mod at forebygge mistrivsel – og give pigerne mod på at stå stærkt i deres ungdomsliv.

Når hverdagen føles tung, kan et trygt fællesskab gøre hele forskellen. Det ved vi fra de mange piger, der allerede har deltaget i GirlTalks EmpowR-forløb i Herlev – hvor de har fået et sted at høre til, dele tanker og finde styrke i hinanden.

Forløbene ledes af frivillige gruppeledere, uddannet og kvalitetssikret af GirlTalk, og gennemføres i tæt samarbejde med både skoler og forældre. Lokalt samarbejder GirlTalk med UngHerlev om rekruttering af deltagere og brobygning til øvrige kommunale tilbud.

Det stærkeste modsvar til det stigende pres, som unge oplever i dag, er at skabe stærke, forpligtende fællesskaber, hvor de unge mødes og er sammen med masser af tid, plads og ro til fordybelse
- Lars Mann Pedersen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev Kommune.

Betina Skovby, formand for Familie- og Forebyggelsesudvalget, tilføjer:

”GirlTalk har en lang og stærk tradition for at skabe et rum, hvor der er plads til de unge, der har det svært. Jeg håber, at vi med den nye samarbejdsaftale kan hjælpe endnu flere unge i Herlev til bedre trivsel.”

En nylig evaluering af EmpowR viser, at 73 % af deltagerne føler sig mindre alene med deres udfordringer, og 59 % oplever en generel forbedring af deres trivsel efter forløbet.

Vi er meget glade for den treårige bevilling fra Herlev Kommune, som giver os mulighed for at arbejde langsigtet med de unges trivsel. Det viser tillid til vores indsats og gør det muligt at skabe stabile, trygge rammer for pigerne over tid. Når kommuner og civilsamfund løfter sammen, kan vi rykke noget for alvor.
- Anna Bjerre, direktør i GirlTalk

EmpowR-forløbene skaber trygge rum for pigerne
EmpowR har som mål at styrke pigers selvværd og mentale trivsel gennem fortrolige fællesskaber, hvor de kan dele tanker, spejle sig i hinanden og få nye redskaber til hverdagen. Den ung-til-ung-tilgang, hvor gruppeforløbene ledes af frivillige, gør det lettere for pigerne at åbne op og føle sig forstået.

Med samarbejdsaftalen i Herlev kan GirlTalk fortsætte og udvide sit arbejde med at skabe positive fællesskaber, der forebygger mistrivsel og giver pigerne styrke til at stå stærkere i deres ungdomsliv.

Umbraco.Cms.Core.Models.Blocks.BlockGridModel


Filtre

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet