Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00

Klagevejledning

Hvem kan klage?

Alle, der har været i kontakt med GirlTalks rådgivninger, kan klage. Vi opfordrer til, at du fortæller os det med det samme, hvis du har en dårlig oplevelse med vores rådgivning. Så kan vi nemlig ændre på det undervejs, og du kan få glæde af GirlTalks rådgivninger. Hvis du har forsøgt at være i dialog med os, men ikke synes, det har ændret noget, kan du udfylde klageformularen i en mail og sende den til os.

 

Hvad kan du klage over?

  • Rådgiveres adfærd, det vil sige den måde, som medarbejdere eller frivillige opfører sig på.

  • Dårlig eller decideret forkert rådgivning.

  • GirlTalks rådgivning lever ikke op til det, vi lover.

 

Hvad kan du ikke klage over?

Åbningstider eller andre praktiske forhold som fx ventetid.

 

Sådan sender du en klage

Vi har lavet en klageformular, så vi får de oplysninger, vi skal bruge til at behandle din klage. Den udfyldte klageformular skal sendes på mail til info@girltalk.dk

Skriv ”Klage” i emnefeltet

 

Hvornår får jeg svar på min klage?

Du får svar på din klage inden for fire uger.

 

Jeg har en kommentar til rådgivningen, der ikke er en klage – hvor kan jeg give den?

Vi er altid glade for feedback og input til vores arbejde. Derfor er du velkommen til at skrive din kommentar til info@girltalk.dk

 

Er jeg anonym, når jeg klager?

Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym. Hvis du opgiver dit navn, eller hvis det fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til rådgiverne.

 

Hvordan behandles mine personoplysninger i forbindelse med en klage?

Når du sender en klage over GirlTalks rådgivninger, bliver den behandlet hurtigst muligt, dog senest indenfor fire uger, herefter slettes al korrespondance. Vi henviser til vores privatlivspolitik for yderligere oplysninger om behandling af dine personoplysninger i forbindelse med en klage.

 

Klageformular (kopier og sæt ind i email med svar)

  • Navn (frivilligt)

  • Kontaktoplysninger (frivilligt)*

  • Rådgivningstilbud, som klagen omhandler

  • Hvornår modtog du den rådgivning, du ønsker at klage over?

  • Hvad ønsker du at klage over?

  • Hvad kunne du have ønsket dig i stedet?

  • Hvad forventer du af os nu?

     

Behandling af personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning. Læs om GirlTalks behandling af personoplysninger ved at klikke på linket helt nederst på siden.