Kender du en pige, der har brug for et fællesskab?

Kender du en pige, der har brug for et fællesskab?

Så er et af vores gruppeforløb måske noget for hende.

Om GirlTalks gruppeforløb

Vi har gruppeforløb mange steder i landet for piger i udskolingen og for piger og unge kvinder mellem 16 og 24 år. Herudover har vi forløb på en række ungdomsuddannelser. Varigheden af forløbene varierer mellem 8-10 uger, og der startes nye forløb op flere gange årligt.

Har du spørgsmål til vores gruppeforløb, kan du kontakte os på info@girltalk.dk.

EmpowR - gruppeforløb for piger i udskolingen

EmpowR er et frivilligbaseret og gratis tilbud til piger mellem 13 og 16 år, der viser tegn på mistrivsel.

Over 10 uger mødes man ugentligt i en fast gruppe bestående af 4-8 piger samt to af GirlTalks frivillige gruppeledere.

Hver gruppegang tager afsæt i et tema, som pigerne selv er med til at bestemme. Det kan være temaer som selvværd, præstationspres, venner, sociale medier, krop, ensomhed eller skole. 

Find mere info om EmpowR nedenfor under 'Ofte stillede spørgsmål'.

Tilmeld

Ofte stillede spørgsmål om EmpowR

Formålet med EmpowR er at skabe et åbent og ærligt fællesskab, hvor der er plads til alle og mulighed for at kunne være sig selv. I gruppen kan deltagerne spejle sig i hinanden, støtte hinanden og etablere sociale relationer. Gennem forløbet får de indsigt og redskaber til at forstå sig selv og andre, så de bliver bedre i stand til at håndtere de udfordringer, de møder i deres liv.

Det er vigtigt at understrege, at EmpowR ikke er behandling, men en forebyggende indsats. Her kan deltagerne finde hjælp, støtte, vejledning, sparring og motivation til at håndtere tanker, følelser og udfordringer.

Rigtig mange piger har glæde af EmpowR. Den seneste evaluering af EmpowR viser, at:

  • 43,2 % af deltagerne oplever bedre trivsel i skolen efter endt EmpowR-forløb
  • 59,4 % har fået det bedre generelt
  • 78,4 % har fået mere lyst til at deltage i nye fællesskaber
  • 37,8 % kommer oftere i skole

 

* Evalueringen er baseret på en anonym spørgeskemaundersøgelse med de 37 piger, som deltog i EmpowR i andet halvår af 2022.

 

Vores gruppeledere er unge kvinder i alderen 22-35, som har valgt at være frivillige, fordi de gerne vil give andre piger og unge kvinder et positivt fællesskab.
 
I GirlTalk sørger vi for, at vores gruppeledere er klædt på til opgaven med den rette faglighed. Alle gruppeledere deltager bl.a. på et introkursus varetaget af GirlTalks psykologer, ligesom de løbende modtager supervision af GirlTalks psykologer.

Som supplement til uddannelse og supervision afholder Girltalk løbende opkvalificerende kurser for vores frivillige.

”Det har været rigtigt godt at kunne snakke med andre der har nogle lignende problemer. Det har også været fedt at være sammen med nogle som man ikke går i skole eller klasse med, da de ikke kender ens forhistorie, som kunne medføre, at de havde nogle fordomme om en” 

 

”Jeg synes, at det er fedt at høre, hvordan andre piger har det og høre, at man ikke er den eneste med problemer og ikke er den eneste, der nogen gange føler sig alene, men at andre også gør engang imellem” 

 

"Jeg har nye og mega gode venner efter GirlTalk, og jeg har følt mig tryg ved at åbne op”

 

”Jeg er blevet mere selvsikker og tør være mig selv mere” 

 

Jeg er kommet i skole meget meget mere og har fået nye venskaber med mine klassekammerater, og jeg er blevet mere glad end jeg var før” 

 

”Jeg er ikke lige så nervøs for at starte nye venskaber” 

 

”Jeg har ikke så meget angst, som jeg havde i starten” 

 

”Jeg har haft noget at glæde mig til hver onsdag. Jeg er gået glad hjem fra kursuset og jeg har været stolt af at jeg har turde tale foran de andre og det har hjulpet mig lidt med at række hånden op i skolen og tale mere” 

EmpowR er for piger i udskolingen. Lige nu har vi forløb i følgende kommuner:

Sjælland:
- København
- Frederiksberg
- Egedal
- Fredensborg
- Hørsholm
- Rødovre
- Herlev
- Hillerød

Jylland:
- Aalborg
- Rebild

Fyn:
- Odense
- Svendborg
- Faaborg-Midtfyn

 

Er du i tvivl om mulighederne, kan du kontakte en af vores EmpowR-koordinatorer:

København:
emilie@girltalk.dk

Aalborg:
annabeate@girltalk.dk

Odense:
cecilie.friis@girltalk.dk

 

I EmpowR mødes man to timer ugentligt over en periode på 10 uger. Forløbet afholdes et fast sted i den kommune, man er tilmeldt, og ligger typisk på en hverdagseftermiddag- eller aften.

"Det tog kun et enkelt besøg hos Girltalk, før onsdag aften blev vores datters yndlingstidspunkt på hele ugen. Hun oplevede at blive set, men lige så vigtigt at se de andre. Følelsen af fællesskab på tværs af klasser, og følelsen af at der var et rum, hvor der både var plads til alvor og til at glædes sammen, var det, der fyldte. De to dygtige og empatiske mentorer gik lige i hjertet på vores datter. Girltalk har været med til at ændre hendes syn på sig selv" 

 

"Efter hver gruppesession har jeg fået en glad pige hjem. En pige, der virker 'lettere', og som er begyndt at få gang i flere sociale relationer, efter hun er startet i EmpowR. Hun har fået mod på mere "

 

"En stor ros til de to gruppeledere for at skabe det trygge rum, der gør, at min datter får mod og lyst til at tage af sted. I en tid hvor hun pga. skoleværing og angst ikke kommer meget ud og ser andre mennesker, er de to timer guld værd både for hende og også for os voksne. Og min datter synes allerede, det er trist, at der "kun" er 6 gange tilbage"

Andre spørgsmål?

Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om mulighederne, kan du kontakte en af vores EmpowR-koordinatorer:

København:
emilie@girltalk.dk

Aalborg:
annabeate@girltalk.dk

Odense:
cecilie.friis@girltalk.dk

Sisterhood - gruppeforløb for de 16-24 årige

Sisterhood er et gratis og frivilligbaseret tilbud til unge kvinder i alderen 16-24, der viser tegn på mistrivsel, og som søger et trygt frirum og fællesskab med andre unge kvinder.

I Sisterhood er samtale, kreativitet og aktivitet omdrejningspunktet. Vi mødes i en fast gruppe to timer ugentligt over 2-4 måneder. Vi kører opstart både i foråret og efteråret.

Find mere info om Sisterhood nedenfor under 'Ofte stillede spørgsmål'.

Tilmeld

Ofte stillede spørgsmål om Sisterhood

Formålet med Sisterhood er at give deltagerne et trygt frirum, hvor de kan møde andre jævnaldrende og blive en del af et positivt fællesskab. I gruppen kan de spejle sig i hinanden, støtte hinanden og etablere sociale relationer. Gennem forløbet får deltagerne desuden indsigt og redskaber til at forstå sig selv og andre, så de bliver bedre i stand til at håndtere de udfordringer, de møder i deres hverdag. 

Det er vigtigt at understrege, at Sisterhood ikke er behandling, men en forebyggende indsats. Her kan deltagerne finde hjælp, støtte, vejledning, sparring og motivation til at håndtere udfordringer i deres liv.

Lige nu har vi Sisterhood-forløb i Odense, Aalborg og Støvring. Det derfor en fordel, at man som deltager er bosat i nærheden af en af disse byer.

I Sisterhood mødes man i gruppen to timer ugentligt over 2-4 måneder. Vi starter nye forløb i både foråret og efteråret, men der er mulighed for løbende tilmelding ved ledige pladser.

Sisterhood er et gratis tilbud til unge kvinder i alderen 16-24, som søger et trygt frirum i et fællesskab med andre unge kvinder, hvor samtale, kreativitet og aktivitet er udgangspunktet.

Lige nu har vi Sisterhood-forløb i Odense, Aalborg og Støvring. Det derfor en fordel, at man som deltager er bosat i nærheden af en af disse byer.

Vores gruppeledere er unge kvinder mellem 20-35 år, som har valgt at være frivillige, fordi de gerne vil give andre piger og unge kvinder et positivt fællesskab.
 
I GirlTalk sørger vi for, at vores gruppeledere er klædt på til opgaven med den rette faglighed. Alle gruppeledere deltager bl.a. på et introkursus varetaget af GirlTalks psykologer, ligesom de løbende modtager supervision af GirlTalks psykologer.

Som supplement til uddannelse og supervision afholder Girltalk løbende opkvalificerende kurser for vores frivillige.

Andre spørgsmål?

Har du andre spørgsmål, eller er du i tvivl om mulighederne, kan du kontakte en af vores Sisterhood-koordinatorer på:

Aalborg:
annabeate@girltalk.dk

Odense:
cecilie.friis@girltalk.dk

Sisterhood - på udvalgte ungdomsuddannelser

I GirlTalk udbyder vi også Sisterhood-gruppeforløb i samarbejde med udvalgte ungdomsuddannelser.

Her mødes man ugentligt i en mindre gruppe af medstuderende samt to frivillige gruppeledere i nærheden af uddannelsesstedet. I Sisterhood er vi sammen om noget kreativt, mens vi taler om det, der fylder. 

Tilmelding til Sisterhood på ungdomssuddannelser foregår direkte via en af de deltagende skoler.

Lige nu har vi forløb på: Gefion Gymnasion, Next København, Mulernes Legatskole i Odense, Aalborg Katedralskole, FGU i Aalborg og Syddansk Erhvervsskole.

Er du i tvivl om mulighederne, kan du kontakte en af vores Sisterhood-koordinatorer:

København:
emilie@girltalk.dk

Aalborg:
annabeate@girltalk.dk

Odense:
cecilie.friis@girltalk.dk

For at sikre fagligheden i vores gruppeforløb bliver alle gruppeledere uddannet i et materiale, der har et psykologfagligt udgangspunkt. Gruppelederne bliver uddannet til at se på dynamikkerne mellem de piger, der deltager, samt til at være opmærksomme på dem individuelt og facilitere en tryg gruppe med plads til alle. Det er vigtigt, at vi har et sikkerhedsnet omkring både pigerne, der deltager, samt om gruppelederne.
- Laura Wiwe, psykolog i GirlTalk

Tilmelding

Tilmeld Sisterhood på ungdomsuddannelser

Sisterhood på ungdomsuddannelser skal tilmeldes gennem de deltagende skoler. Vi har forløb på Gefion Gymnasion, Next København, Mulernes Legatskole i Odense, Aalborg Katedralskole, FGU i Aalborg og Syddansk Erhvervsskole.

Sidder du sammen med en pige?

Så kan hun læse mere om, hvad det vil sige at være en del af et gruppeforløb, her.

Læs mere

Hvordan finansieres GirlTalks gruppeforløb?

Takket være en række fonde er det gratis at deltage i vores gruppeforløb. 


Et kæmpe tak skal derfor lyde til Frederiksberg Fonden, Den A.P. Møllerske Familiefond, Ole Kirk's Fond, VELUX FONDEN, Østifterne, Færchfonden og UngEgedal, der har finansieret gruppeforløb for kommunens piger. 

 

Vil du høre mere om muligheden for at støtte EmpowR økonomisk?
Kontakt Corporate Relations Manager, Christine Ohm Cleaver, på christine.cleaver@girltalk.dk