Presset for at præstere har det med at snige sig ind, og den kan være svær at se og gennemskue.
Et øget fokus på præstation, selvoptimering og konkurrence presser mange unge på et helt andet niveau, end det har været tilfældet før. Hvor det tidligere har været acceptabelt at klare sig gennemsnitligt, er der i dag mange unge, der føler, at kun en toppræstation er godt nok.
De unge har alle muligheder. Alt er ligesom blevet okay, og der er i dag mange måder man kan udtrykke sig på. Hvornår er jeg rigtig? Gør jeg det godt nok? Pigerne skal selv finde ud af det, og det er svært
At klare sig godt i skolen er et uomgængeligt krav, som mange unge forsøger at leve op til. Derudover stiller mange unge også store krav til sig selv i andre arenaer af deres liv.
Det er ikke altid nok at være god i skolen eller en dygtig ansat – det er også vigtigt at være en omsorgsfuld søster, en god ven, en forstående kæreste og en vellidt kollega. De høje ambitioner om altid at være den bedste udgave af sig selv er krævende og kan give følelser af utilstrækkelighed og mindreværd.
En af forklaringerne på at præstationsproblematikker typisk gør sig mere gældende blandt piger og kvinder end hos drenge og mænd er, at de internaliserede forventninger til kønnene også adskiller sig. Ofte forventes piger og kvinder at skulle præstere forskelligt på flere forskellige arenaer end drenge og mænd. Mere afgrænsede forventninger til ens præstationer, gør naturligt forventningerne nemmere at navigere i.
Der er mange forventninger til, hvordan piger og kvinder skal performe afhængigt af den givne arena. Det er indgroede forestillinger, der er med til at forme vores forståelse af, hvem vi er, og hvad vi skal leve op til.
Er du i tvivl om eller bekymret for dit barns trivsel, er det vigtigt at række ud efter hjælp. Del din bekymring med skolen eller andre voksne, som er vigtige i forhold til dit barns trivsel.
Har du brug for at tale med nogen om dit barns trivsel? Så er du velkommen til at kontakte GirlTalks rådgivning for forældre. Book en tid til en samtale her.