Viden

GirlTalk

Artikler

På kanten af et fællesskab

I fællesskaber taler man typisk om at være inde eller uden for fællesskabet. Men en ofte overset position i ungdomsfællesskaber er, når unge befinder sig på kanten af et fællesskab.

Det er ikke altid let at befinde sig i yderkanten af et fællesskab. Det er en svær position at have i et fællesskab, da den konstant rummer faren for eksklusion og udelukkelse.

De unge der befinder sig på kanten af et fællesskab, oplever ofte, at de føler sig usynlige og oversete. De udtrykker oplevelser af, at de er på overarbejde og hele tiden skal byde sig til og gøre ”det rigtige”, for ikke at falde helt udenfor.

Der er altså meget på spil for de unge, når de forhandler om deres sociale overlevelse indenfor gruppen. 

”Vi forhandler hele tiden vores identitet, når vi indgår i fællesskaber og relationer. Derfor kan man som ung let gå på kompromis med sine egner værdier for at beholde sin plads i gruppen,”
- Anna Bjerre, Psykolog og Direktør i GirlTalk

At være på kanten af et fællesskab kan have en række konsekvenser for den unge. Unge der føler sig udelukket eller i yderkanten af et gruppefællesskab, kan opleve følelsesmæssig stress og isolation. Det kan føre til ensomhed, tristhed og lavt selvværd. 

Det er vigtigt at forstå, at oplevelserne varierer fra person til person, og alle unge reagerer ikke ens på at være i yderkanten af et fællesskab. For nogen bliver yderpositionen en katalysator for, at de udvikler modstandsdygtighed og finder en styrke i deres situation.

Som voksen er det en fordel at have indsigt og forståelse for de dynamikker og positioner, som de unge balancerer med. Forståelse for det komplekse og vanskelige i som ung at have en udsat en position i et fællesskab, kan give empati for den unges situation, der kan gøre det nemmere at støtte den unge til at styrke sin position eller afsøge nye fællesskaber.

 

Er du i tvivl om eller bekymret for dit barns trivsel, er det vigtigt at række ud efter hjælp. Del din bekymring med skolen eller andre voksne, som er vigtige i forhold til dit barns trivsel. 

Har du brug for at tale med nogen om dit barns trivsel? Så er du velkommen til at kontakte GirlTalks rådgivning for forældre. Book en tid til en samtale her.

Læs mere

Gå på opdagelse i vores artikler om unges trivsel. Her kan du få faglig indsigt og nye perspektiver på, hvordan du som forælder bedst kan støtte din datter og forstå hendes virkelighed. Læs om alt fra fællesskaber, gruppedynamikker, forældreinvolvering og hvordan du som voksen kan støtte op om selvværd og stærke relationer.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Forældrerollen
  • Mistrivsel
  • Selvværd
  • Fællesskaber

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
9 Resultater