Kære mor,

Tak for dit brev og jeg kan godt forstå din bekymring for, at din datter ikke føler sig inkluderet i klassens pigegruppe. Du skriver, at det primært skyldes hendes sportsgren og, at vejen ind til venskaber og popularitet i din datters klasse er påvirket af, hvad pigerne laver i deres fritid. En sportsgren bør naturligvis ikke afgøre ens værd, men det kan opleves sådan, hvis den bliver præmissen for at blive inkluderet.

Jeg kan sagtens genkende den dynamik, der ofte opstår blandt pigefællesskaber, hvor ’spillereglerne’ for at blive lukket inde eller ude af gruppen kan synes urimelige og uforudsigelige. Din datter har en oplevelse af, at pigerne ikke vil være sammen med hende og det er rigtigt svært som forælder at være vidne til. Spørgsmålet er, hvordan din datter mon har reageret på dette i klassen? Det er forståeligt, hvis hun trækker sig, når hun bliver usikker på, om andre vil hende. Du kan evt. spørge ind til situationer, hvor hun selv har taget initiativ til at være sammen med de andre piger. Er der tidspunkter, hvor det rent faktisk er lykkedes? Nogle gange søger man ind i den ’store’ gruppe for at føle sig inkluderet, men er der en eller to, som din datter føler sig tryg ved, hvor et venskab kan udvikle sig uagtet hvad hun laver i fritiden?

Du spørger om læreren skal kontaktes omkring problematikken og jeg kan være nysgerrig på, om denne form for udelukkelse er typisk for den generelle pigekultur i klassen. Pige ’fnidder’ kan handle om uhensigtsmæssige dynamikker for at spejle sig i hinanden og finde ens roller i fællesskabet. Hvis ’fnidderen’ derimod bliver til decideret udelukkelse eller mobning er der tale om en fællesskabskultur, som skal tages alvorligt. Da det er lærerens ansvar at skabe de bedste betingelser for trivsel i klassen vil jeg foreslå, at du gør klasselæreren opmærksom på din bekymring, hvis din datter er tryg ved det da hun ikke skal føle sig yderligere udsat. En sund venskabskultur er noget man kan italesætte i klassen uden at udstille enkelte personer. Derfor er det en god ide at få skolens perspektiv på situationen: hvad er det, de ser i klassen og hvordan kan de arbejde for, at din datter bliver inkluderet i fællesskabet?

Det er rigtig positivt, at din datter kommer hjem og fortæller, hvordan hun har det i klassen. Det vidner om, at hun bruger dig som spejl og støtte og det at møde hende i hendes oplevelse er med til at validere, at hun ikke er forkert. Du kan støtte hende i at bruge sin energi på at bygge relation til en eller to personer, som hun føler sig tryg ved i stedet for at fokusere på en større gruppe. Derudover skal hun vide, at mobning og udelukkelse ikke er noget hun selv skal gå med eller løse alene og derfor er det vigtigt, at hendes lærere er opmærksomme på situationen for at kunne italesætte samt arbejde med pigefællesskabet i klassen.

Jeg har også lyst til at gøre opmærksom på GirlTalks nye bog ”Pigetanker, om at være ung”, som omhandler bl.a. venskaber og mobning. Den er skrevet til unge piger om de emner, som fylder i ungdomslivet som 12-17-årige, og bygger på tusindvis af samtaler med piger og unge kvinder igennem 20 år. Måske kunne bogen også hjælpe din datter til at navigere i de udfordringer som et pigefællesskab ofte indebærer. Bogen kan bestilles her eller lånes på biblioteket/e-reolen, som bog eller lydbog.

Jeg håber disse refleksioner kan hjælpe jer videre. Hvis du har flere spørgsmål eller har lyst til at tale med en rådgiver, er du meget velkommen til at booke en samtale. 

De bedste hilsener

Alexia, frivillig rådgiver