I nogle venskaber når man til et punkt, hvor der skal ske en ændring i relationen for, at venskabet kan fortsætte. En form for vendepunkt, hvor der skal sættes en grænse, så venskabet kommer ud på den anden side i en bedre og stærkere version end udgangspunktet. Andre gange glider venskaber blot fra hinanden, uden der behøver at være en egentlig grund, men blot fordi tiden ændrer sig.

Nedenfor er to anonyme historier, der hver især viser hvordan venskaber kan ændre sig over tid.

#1 Anonym historie - Et venskab i forandring

Min veninde og jeg kender hinanden fra folkeskolen. Vi har altid været utroligt tætte og generelt også tættere end de andre i vores venindegruppe. Jeg har altid delt alt med hende. Hun var den første, jeg ringede til, når der var sket noget. Hun var den sidste, jeg skrev til, inden jeg gik i seng.

Under corona boede vi ikke længere end 250 meter fra hinanden, hvilket gjorde, at vi brugte mere eller mindre alle døgnets 24 timer sammen. Pludselig begyndte tingene at ændre sig. Vi gik hinanden mere på nerverne, end vi gjorde hinanden glade. Jeg begyndte at blive irriteret over de mindste ting og kunne mærke en helt bestemt kriblen i kroppen, når vi diskuterede eller snakkede om ting, der fyldte for os. Jeg havde en kortere lunte med hende og blev ekstremt vred, men i særdeleshed ked af det, når jeg følte, at vi pludselig var så langt fra hinanden.

Nytårsaften tog vi i sommerhus sammen med to af vores veninder. Vi havde planlagt menuen og skulle hygge weekenden over. Men den aften gik helt galt. Vi endte i et så stort skænderi, at min veninde blev hentet af sin mor nytårsaftensdag. Det var et skænderi, som gjorde ondt, og som var svært. I eftertiden gik jeg længe og var indebrændt over de ting, der var blevet sagt, som gjorde, at jeg troede, jeg aldrig skulle tale med hende igen. Vi mødtes nogle måneder efter og fik snakket ud. Det er nu 2,5 år siden. Vi snakker stadig sammen og har lært at tale om de ting, som grundlæggende kan adskille os. Jeg vil sige, at vi er kommet stærkere ud på den anden side. Men det har taget tid.

#2 Anonym historie - Veninder, der altid vil være der

Da jeg kom på efterskole efter niende klasse, blev jeg virkelig tætte veninder med en pige, som også var min roomie. Vi delte alt med hinanden og blot efter den første uge på efterskolen, føltes det som om, vi altid havde kendt hinanden. Vi var forskellige som nat og dag; hun var meget udadreagerende, sagde sin mening og var ikke bleg for en god diskussion. Modsat mig, der aldrig rigtig havde haft et skænderi med en veninde før og generelt bar rundt på et lidt for stort pleaser gen. På den måde komplimenterede vi hinanden godt og viste hinanden andre måder at håndtere situationer på.

Vores venskab fortsatte efter efterskolen, da vi begge startede på gymnasiet, men det var en ny måde at være veninder på, da det pludselig krævede planlægning at se hinanden. Gradvist så vi hinanden mindre og mindre, uden at der var en specifik grund til det. Vi fik hver især travlt med nye ting. Vi har ikke set hinanden i efterhånden fire år, men jeg ved, at jeg til hver en tid ville kunne række ud til hende, og hun ville være der på pletten. Vi lærte enormt meget af hinanden på det år, vi tilbragte sammen, og det er et venskab, jeg aldrig ville være foruden. Dette er et eksempel på, at venner i nogle tilfælde kommer ind i vores liv for at lære os noget nyt om os selv på tidspunkter, hvor vi netop har brug for nye input.

////

Husk, at du aldrig er alene, og at venskaber ikke altid er en dans på roser; det at tale højt om de svære ting, kan i mange tilfælde gøre jeres venskab stærkere.

Har du brug for nogen at tale med?