De sidste mange år er sociale medier blevet en fast del af vores hverdag. Platforme som Instagram, TikTok og Snapchat er blevet digitale fællesskaber, hvor du kan dele ud af dit eget liv og følge med i andres. Man kan bruge det til at lade sig inspirere, opdage nye interesser, udtrykke sig kreativt og pleje relationer. Forskning viser, at unges selvværd kan øges, og at følelsen af ensomhed kan mindskes, når man plejer sine relationer på sociale medier ved at være i kontakt med sine venner. De sociale medier bidrager desværre ikke kun med  positive ting.

Sociale mediers indflydelse

I takt med at sociale medier er blevet en fast del af vores hverdag, er det også blevet meget nemmere at sammenligne sig selv og sit liv med andres. Nogle gange kan det faktisk næsten være umuligt at undgå, og tit opdager man ikke engang, at det sker.

En undersøgelse har vist, at 36% af unge giver udtryk for, at de opfatter andres liv som værende bedre end deres, når de er på sociale medier*

Et af problemerne, når man sammenligner sig med andre på sociale medier, er, at man sammenligner sig med en redigeret virkelighed. Når man scroller på sine sociale medier, tænker man typisk ikke over, at de billeder man ser, er ét billede blandt de 100 andre billeder, der blev taget og sorteret fra.

Nogle billeder bliver endda redigeret eller opstillet på en måde, så man fremstår fra sin bedste side. Når man tænker over, at det er dét man sammenligner sig med, så er det ikke så underligt, at man kan få følelsen af, at andres liv ser bedre ud end ens eget.

Det håber vi, at du vil minde dig selv om næste gang, du sidder med en følelse af, at alle andre har et bedre liv end du har på sociale medier.

Hvem har ansvaret?

Det er vigtigt for os, at du ved, det ikke er dig, der har ansvaret for de negative påvirkninger, sociale medier kan have.

For det kan være svært at være den eneste, der ikke er aktiv på sociale medier, hvis alle andre fortsætter med at være det. Så selvfølgelig har du også lyst til at bruge dine sociale medier. Det kan være utrolig hårdt at påtage sig alt ansvaret, og løsningen er ikke så ligetil.

Likes, views, reaktioner, kommentarer og streaks fylder meget, og det er helt naturligt, at vi som mennesker gerne vil føle os set og anerkendt af de mennesker, der er omkring os - især når man bliver fanget i et loop af reels eller TikTok videoer, som man knap kan huske, at man har set.

Men faktisk er funktioner på sociale medier som at like, reagere, kommentere og at holde streaks kørende alt sammen noget, der er udviklet og designet til at holde os brugere fast. De sociale medier er nemlig ikke kun skabt for, at vi kan være sociale, men også for at techgiganterne bag, kan fastholde os som brugere.

En måde platforme som Instagram og TikTok formår at fastholde os brugere på, er ved at gøre os mere eller mindre afhængige af deres platforme.

De fleste af os er lidt afhængige af vores telefoner og sociale medier, og mange unge vil helst ikke undvære de sociale medier, fordi man ikke vil risikere at gå glip af noget. Og det er til trods for, at 55% af unge, har givet udtryk for, at de gerne vil bruge mindre tid på sociale medier*.

Hvad gør man så?

Der er ingen tvivl om, at sociale medier har en stor indflydelse på de fleste unges liv, men indflydelsen kan være forskellig fra person til person. Der kan også være stor forskel på, hvordan og hvor meget, man bliver påvirket af det, man ser alt efter, hvordan ens humør og overskud er – det kan derfor også skifte fra dag til dag, hvordan man bliver påvirket.

Mens nogle oplever positive fordele ved at være aktive på sociale medier, oplever andre pres, sammenligning og lavt selvværd. Ved at forstå de dynamikker i, hvordan sociale medier påvirker os, kan vi arbejde hen imod at skabe et digitalt miljø, der påvirker os mere positivt end negativt.

Hos GirlTalk arbejder vi for at bidrage med indhold på vores sociale medier, der bidrager til en positiv påvirkning for den enkelte. Vi håber derfor, at du vil følge med på vores kanaler, hvor vi bl.a. deler råd til, hvordan man bruger sine sociale medier på en mere positiv måde, og hvor du kan være en del af debatten om unges digitale liv.

* Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har i 2023 udarbejdet en Ungeanalyse, der skildrer, hvordan trivslen hos unge i alderen 16-29 år udfordres og styrkes.