Har du nogensinde følt, at dine hormoner styrer din hverdag? Nogle gange kan det føles som om, at ens cyklus har sin egen vilje - og det kan være lidt af en rutsjebanetur! Men måske kan du lære din cyklus bedre at kende. Ved at acceptere og omfavne hver fase af vores cyklus kan vi få større balance og trivsel i vores liv.
Se, hvordan det går, når Sofie Sytnik lever efter sin hormoncyklus:
Menstruationsugen eller vinterfasen (dag 1-7)
Menstruationsugen er dén uge, hvor alt kan føles ekstra sårbart og emotionelt. Din krop er ekstra på arbejde i denne del af cyklussen, og derfor trænger den til større mildhed og forkælelse.
- Husk, det er helt okay at sige nej til aftaler og bare være i nuet.
- Mærk efter i kroppen, og tag én ting ad gangen.
- Hvis din energi ikke matcher dine planer, så ryd kalenderen.
- Tag et langt, varmt bad.
- Spis din livret.
- Tag behageligt tøj på.
- Stay in - planlæg en hyggelig hjemmeaften med din yndlingsfilm.
Den follikulære fase eller forårsfasen (dag 8-14)
I denne del af cyklussen stiger østrogen-hormonet i din krop, og du vil derfor typisk føle dig ekstra optimistisk, selvsikker og se muligheder. Din energi er tilbage, og du kan opleve at blive mere risikovillig og impulsiv. Du kan også opleve at have mere selvtillid i forårsfasen.
Biologisk set har hormonerne også betydning for, hvordan vi ser ud. I forårsfasen kan hormonerne fx ofte have betydning for, at vores ansigter bliver mere symmetriske, og at vores pupiller bliver større.
- Prøv at udfordre dig selv i denne fase.
- Prøv noget nyt, måske en ny træningsrutine, ny hobby eller lær at lave en lækker ret mad.
- Tag på en date
- Husk at balancere den overvældende energi med fornuftige beslutninger.
Ægløsningsfasen eller sommerfasen (dag 15-21)
Nu er vi i ægløsningsfasen, hvor sexlysten stiger, og du kan opleve at føle dig ekstra attraktiv. I denne fase peaker selvtilliden ofte, og du kan være særligt god til at promovere dig selv. Derfor kan det give mening at planlægge for eksempel en jobsamtale, et kaffemøde eller andet, der kræver, at du stråler af selvtillid og tror på dine evner.
- Din selvtillid er på sit højeste, men husk at være opmærksom på dine egne behov og grænser.
- Omfavn din indre opblomstring og inviter vennerne med ind i din energi.
- Måske det er nu, du skal ud at møde et helt nyt menneske.
- Du kan opleve, at du i denne del af cyklussen ser på mennesker omkring dig som smukkere end normalt - så hold heller ikke tilbage med komplimenterne.
- Planlæg en sjov aktivitet sammen med andre, og skab nogle hyggelige minder.
Den luteale fase eller efterårsfasen (dag 22-28)
Det er tid til at tage det roligt igen, trække dig tilbage og få hyggetøjet på. Hormonniveauet falder, jo længere hen i efterårsfasen, du kommer. Her kan du derfor opleve at føle dig ensom og mere følsom og sårbar end normalt.
- Prøv at få sorteret ud i nogle ting, dit tøj eller andet i dit hjem, som du normalt ikke har overskud til. Slut af med at forkæle dig selv med din yndlings-te og en god bog eller film.
- Husk, det er okay at sætte dig selv først, og det er helt normalt at få nogle humørsvingninger i denne fase.
- Prioriter søvn. Sørg for at få tilstrækkelig søvn i denne fase. En god nats søvn kan hjælpe med at regulere humørsvingninger og reducere følelsen af træthed.
- Prøv mindfulness eller meditation for at berolige sindet og reducere stressniveauet. Det kan hjælpe dig med at øge følelsen af ro og balance.
Du kan vinde meget ved at leve efter din cyklus og følge de energier, der kommer i de 4 faser. Ved at acceptere og omfavne de forskellige faser af vores cyklus, kan vi få større balance og trivsel i vores liv.
Prøv undervejs at nedskriv dine tanker og følelser om din krop, præstation, energi og sind for de enkelte faser i cyklussen.
Hvis du normalt er ekstrovert, vil du måske kunne mærke, at hormonerne giver dig en hjælpende hånd i din efterårs- og vinterfase til at trække dig tilbage. Hvis du normalt er introvert, så kan den hjælpende hånd komme til dig undsætning i forårs- og sommerfasen, hvor du ofte får ny energi og kan opleve ekstra overskud til det sociale.
Kilde: Molekylærbiolog Ida Axholm