Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Viden om

GirlTalk

Artikler

Studiestart? Få studerendes bedste råd

Hvad ville studerende gerne havde vidst, inden de startede på studie? Læs deres svar her.

 

Vita, 25 år. Medicinstuderende

Hvad overraskede dig mest, da du startede på studie?

Jeg blev mest overrasket over, hvor dårlig jeg var til at styre friheden, man har som studerende. At ingen holder øje eller noterer fravær gjorde, at jeg tit smuttede tidligt, hvis en forelæsning ikke lige interesserede mig.

Faktisk skabte jeg en hel fortælling om, at forelæsninger “bare ikke var mig”. Derfor var jeg virkelig presset til min første store eksamen og skulle læse 10 timer om dagen (hvilket aldrig er en nice måde at studere på for mig).

Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du startede studie?

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, hvor meget selvdisciplin og planlægning det kan kræve af en i visse perioder. Jeg er flere gange blevet overrasket over mit eget kaos, fordi jeg ikke har fået planlagt nok eller sat mig ind i tingene på forhånd.

Hvad er dit bedste råd til nye studerende?

Prøv at sid og læs til undervisning bare en time om dagen, og hvis du kommer bagud så lad være med at skulle indhente alt men koncentrer dig om den undervisning, der kommer dagen efter, det synes jeg gør det meget sjovere at møde op!!

 

 

My, 26 år. Antropologistuderende

Hvad overraskede dig mest, da du startede på studie?

Hvor meget ansvar jeg selv havde for at planlægge min tid og mit studie, det var sgu svært til at starte med.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du startede studie?

At det vigtigste for mig på uni er at finde nogen, man arbejder godt sammen med og deler interesser med. Og at man altid bliver færdig med sine ting, hvis man synes, det er spændende det, man laver.

Hvad er dit bedste råd til nye studerende?

Husk at slappe af og cutte dig selv noget slack! Lad være med at blive intimideret af introuger, det tager noget tid at falde til, og hvis du har valgt rigtigt, bliver det mega fedt - ellers kan man altid vælge om!

 

 

Siff, 26 år. Læser Multiplatform Storytelling and Production

Hvad overraskede dig mest, da du startede på studie?

Hvor meget energi der ligger i at få en “studerende-identitet”. Hvis man var træt, ked af det, glad, overvældet osv., så bliver det meget koblet til, hvordan ens studie er. Det tror jeg var vigtigt for mig at lære at adskille. Man kan godt studere og stadig ikke kun være studerende.

Hvad ville du ønske, du havde vidst, inden du startede studie?

I starten havde jeg svært ved at finde ud af, om jeg var slacker eller pligtopfyldende, fordi det at studere ofte bliver omtalt meget firkantet. Jeg ville ønske, at jeg bare havde taget en dyb indånding og accepteret, at hvert semester, hver måned og hver dag er et forskelligt energiniveau, og det er mega okay.

Hvad er dit bedste råd til nye studerende?

Tag det i dit eget tempo. Husk, at stop op og nyd selv den kedeligste opgave. Tag en hjemmedag en gang imellem. Skru op for energien, når du virkelig brænder for det og har overskuddet.

 

 

 

 

 

Se mere

Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.


Filtre
Filter viden

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Se, lyt eller læs:

  • Video
  • Blogindlæg
  • Podcast
Vis flere filtre Vis færre filtre
12 Resultater