Så, jeg tror måske, jeg har en spiseforstyrrelse eller har haft en. Jeg indså, hvor slemt det var, så jeg har forsøgt at gøre noget ved det.
Så, jeg tror måske, jeg har en spiseforstyrrelse eller har haft en. For cirka et år siden skiftede jeg skole og fandt nye venner—mest drenge. Jeg stoppede med at spise foran fyre, fordi jeg ofte følte mig virkelig utilpas. Der var kun få gange, hvor jeg spiste, og det var som regel, når der var piger til stede.
Det var ikke sådan, at jeg tænkte: "Åh nej, jeg har taget på." Jeg ville faktisk gerne tage på i vægt. Men det var virkelig svært at spise foran dem. Det blev så slemt, at det endda gjorde mig utilpas at spise foran min familie.
To gange indtil videre har jeg haft episoder, hvor jeg følte mig virkelig sulten og kvalm på samme tid. Jeg indså, hvor slemt det var, så jeg har forsøgt at gøre noget ved det. Har du nogle tips? 🍎💭
GirlTalks svar
Kære H
Tak fordi du har valgt at række ud og dele dine tanker her i vores brevkasse <3 Det er utrolig modigt af dig, at åbne op omkring din fortælling så ærligt. Her i brevkassen, Pigetanker, og hos GirlTalk kan man skrive om alt, og ved at du vælger at dele ud om din historie, kan det give andre piger modet til, at tale mere åbent, om de ting man gå med. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig det svar, du søger, og forhåbentlig gøre tingene lidt lettere at navigere i.
Selv har jeg haft mange drengevenner, og jeg har oplevet situationer, hvor der blev sagt noget, som satte sig fast i mig og ændrede mit syn på mig selv. Jeg ved selvfølgelig ikke, om dine venner har sagt noget om det med at spise, som måske kunne have påvirket dig – det kan være, jeg tager fejl. Men jeg kender godt den følelse af, at ting, som andre har stærke holdninger til, kan ramme én personligt, og det kan være svært at slippe. Jeg har også oplevet, at ens tanker kan tage over, og man begynder at tro det værste om sig selv. Og nogle gange kan man få den tanke, at andre tænker de samme negative ting om én, også selvom de måske slet ikke har overvejet det om dig.
Det er svært at sige præcist, hvad du kan gøre i den situation, hvor du har svært ved at spise foran dine drengevenner. Jeg tror, at man i sådan nogle situationer nogle gange kommer lidt for meget op i sit eget hoved og begynder at tænke på, hvad de andre mon tænker om én. Hvis du i sidste ende føler dig mest tryg ved at spise, når der er andre piger til stede, vil jeg helt klart råde dig til at gøre det. Men det betyder ikke, at jeg synes, du ikke skal spise foran drengene – hvis du er sulten, er det vigtigste at du får noget mad, uanset hvad.
Du skal virkelig være stolt af dig selv for at indse, at det her har været svært for dig, og at du derfor prøver at gøre noget ved det. Hvis jeg var i din situation, ville jeg starte med at tage fat i en af mine forældre eller et andet familiemedlem, måske en veninde, som du stoler på, og fortælle dem helt roligt og ærligt, hvordan du har det. Ærlighed kan føre en langt, og forhåbentlig vil den person, du taler med, støtte dig igennem det, du synes er svært at håndtere selv. Det er altid godt at have én, man kan stole på og få hjælp fra. Jeg håber derfor, at du måske kan finde den støtte et sted.
Jeg vil afslutte med at sige, at det er vigtigt, at du finder ro i dig selv og husker, at hvad andre tænker om én, i sidste ende ikke er det vigtigste. Det er langt vigtigere at tage vare på dig selv og få noget mad, når du er sulten.
Jeg håber, mit svar kunne være til nytte for dig. Hvis du har brug for at drøfte det nærmere, og flere råd eller tale om noget andet, er du altid velkommen til at skrive ind til vores chatrådgivning hos GirlTalk.
Stort kram og tanker til dig,
Hannah-Rosa <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Og jeg føler mig så egoistisk over, at sex kommer til at få så afgørende en betydning lige pludselig
-
Vi havde en leg, hvor vi legede, at vi var kærester, som havde “sex”. Er det mærkeligt? Og hvordan ved jeg, om hun måske også har lyst til at gøre det igen?
-
Men nu føler jeg, at hun skubber mig væk, da hun aldrig hører, hvad jeg siger, uanset hvor højt eller hvor mange gange jeg siger det
-
Men jeg har fået svært ved at lægge tankerne væk, og så føler jeg lidt, at jeg ikke lever mit liv og misser en masse oplevelser, fordi jeg bare tænker og så glemmer, hvad der sker
-
Selvom han gør alt, hvad han kan for at tænde mig nok til, at der er plads til ham, så gør det virkelig nas
-
Er det unormalt at prøve at onanere som 11 årig?
-
Nogle gange har jeg lidt dårlig samvittighed over det, for jeg tænker, at det måske er for tidligt, fordi jeg er barn endnu?
-
Jeg vil gerne gå på både efterskole og gymnasiet, hvad gør jeg?
-
Min familie synes, at jeg er dybt underlig, at jeg nu vil bade ved sengetid
-
Jeg føler stadig ikke at jeg er helt klar
-
Hvordan fortæller jeg min familie jeg tror jeg har angst eller en anden diagnose
-
Jeg har ret svært ved at være social og tilstede med mine venner på min efterskole, når jeg næsten altid går og tænker på, hvordan min mor har det derhjemme alene