Jeg føler, jeg bliver nødt til at gemme mine følelser væk
NU FØLER JEG BLIVER NØD TIL AT GEMME MINE FØLELSER
Jeg er selvskadende men jeg gør det ikke så meget, jeg føler mig alvorligt deprimeret nogle gange og har også ADD. Men fornyeligt har min lillebror (9) begyndt at slå jeg selv og sige "hjælp" og kan ikke stoppe ham selv når han gør det. og det handler jo ikke om mig men nu føler jeg bare at jeg ikke kan tale med min mor on hvordan jeg har det langere og at jeg skal gemme det, fordi jeg vil ikke have at mine forældre nu har 2 deprimeret børn :( . det er også virkeligt svært at høre på, når han ligger og slår sig selv og kan nærmest ikke trekke varet. Jeg syntes bare at nu er jeg tvunget til at være en normal teenager og kun græde over kærster men jeg har ikke en kæreste og heller ikke et liv så det er lidt svært at virke glad, men jeg ved det ikke, jeg syntes bare at jeg skal lade som om at jeg er kommet over det så mine forældre kan fokusere på at hjælpe min lillebror i stedet for. ✿
GirlTalks svar
Kære Viola,
Tusind tak for dit modige og ærlige brev, hvor er det godt, at du rækker ud, og mega sejt du sætter ord på. <3 Jeg er virkelig ked af at høre, at du går med de tunge følelser. Det er svært at stå med, og jeg er så glad for, at du rækker ud her! Du skal vide, at du ikke er alene, og at der er hjælp at hente <3
Det du beskriver, er rigtig svært og tungt at stå med - og jeg kan godt forstå, hvis du føler dig overvældet og frustreret over de ting, du oplever. Det er meget for én person at bære, og det er slet ikke noget, du skal stå med selv.
Først og fremmest: Dine følelser er ligeså vigtige og reelle som din lillebrors. Du behøver ikke lade som om, at dine følelser ikke er svære, når de er det. Du må gerne være her, og du må gerne bede om hjælp! <3
Men jeg kan virkelig godt forstå, at det er svært at skulle være vidende til det, som din lillebror også går i gennem. Det er hårdt at være pårørende til også - men husk at det ikke er dit ansvar. Selvom vi noglegange synes, at det er nemmere at skubbe følelserne lidt væk og glemme dem for ikke at være en byrde, så er dine følelser ligeså vigtige som alle andres. Du har ikke ansvaret for at være den stærke eller skjule din smerte for andres skyld. Heller ikke dine forældre <3 Dine forældre er ikke kun forældre for din lillebror - de er også forældre for dig.
Hvis du har mod på det, kunne du måske tale med din mor eller far om, hvordan du har det. Fortælle dem, at du føler dig deprimeret og noglegange gør skade på dig selv. Det er rigtig vigtigt at bede om hjælp, når følelserne er tunge. Selvom jeg godt forstår, det kan være rigtig svært at række ud. Men husk på, at du allerede har skrevet herind til os, hvilket er et stort skridt i sig selv! Det er stærkt gået, og det kan du godt være stolt af <3 Hvis du ikke har helt mod på at tale med dine forældre endnu, kan du overveje at tale med en anden voksen? Måske en lærer, du har tillid til, en moster eller en bedsteforælder? Som regel letter det hjertet en hel del, når man får åbnet lidt op overfor nogen, som kan hjælpe dig lidt på vej med at få sat ord på, hvordan du går og har det. Du kan også altid skrive ind til vores ungerådgivning, hvor vi sidder klar til at gribe dig, når det hele føles hårdt og uoverskueligt <3 Du finder vores chat linje lige her.
Jeg håber alt det bedste for dig, og jeg hepper på dig Viola! <3 Du er stærk og sej, og husk du må gerne være her, du må gerne fylde, og du må gerne have det præcis som du har det. Du er ikke alene! <3
Det største knus og kram Kathrine
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg gad virkelig godt at få nye veninder, men jeg ved bare ikke hvordan eller hvor.
-
Skal man være tændt for at kunne få en tampon op?
-
Jeg har lige haft mit første kys, og det var så akavet
-
Min kæreste vil gerne i seng med mig. Hvad skal jeg gøre?
-
Jeg er rigtig usikker på min krop, og jeg ved ikke, hvordan jeg får det til at forsvinde
-
Mange af de andre piger fra klassen har allerede fået deres menstruation, men det har jeg ikke
-
Jeg har noget kørende med en dreng, men nu er de følelser helt forsvundet
-
Jeg har så i dag skrevet til ham og spurgt om vi var done, vi ender med at “aftale” at vi bare er venner
-
Jeg føler mig ikke på bølgelængde med dem, jeg går i klasse med
-
Jeg kan kun lide én fra min vennegruppe, men hun vil ikke bare være os to
-
Min første menstruation
-
Jeg vil gerne have flere venner og jeg kæmper, men den ene pige gør livet surt for mig og vender de andres meninger