Det er aldrig din skyld, når nogen presser dig
Hey
Jeg har oplevet et par at drenge gerne vil have mig til at send billeder… man føler sig tvunget at gør noget som man ikke har lysten til, jeg var forelskede i drenge og havde noget, men lige pludselig føles det som om jeg gerne vil ham men han bare vil have sex, han fik mig til at send billeder… kort tid efter jeg stoppede så skrev en anden drenge til mig at han vil mig til at send billeder… på en måde føles det som om det var naturligt bare at send at det var kærlighed, efter følgen har man det virkelig fortrudt det og man vil ønske man kunne gå tilbage i tiden og slette det hele, men det kan man bare ikke…
Har det virkelig svært med at jeg gjord det for det er sket flere gang det er bare svært og sig nej fordi så er der nogle som gider en…
(Er ordblind, så der er nok lidt fejl) tak forståelse🫶
GirlTalks svar
Kære dig <3
Tusind tak for at dele dine tanker og følelser med os. Det kræver virkelig meget mod og styrke at sætte ord på noget, der gør ondt og føles skamfuldt. Jeg ved godt, du ikke kan se mig, men jeg “lytter” til dig og tager dig og dine oplevelser helt alvorligt. Du er ikke alene, og jeg er sikker på, at der er mange andre piger, som vil kunne genkende det, du beskriver og det er modigt, at du deler.
Jeg kan mærke, at du har haft nogle svære oplevelser. Du skriver, at du har sendt billeder, fordi du følte dig presset, og fordi du håbede, at det var kærlighed. Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser, at du har følt dig tvunget til at gøre noget, du egentlig ikke havde lyst til. Det skal ingen nogensinde få dig til og det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er din skyld. Det er aldrig okay, at nogen presser dig til at gøre noget, du ikke har det godt med.
Det giver så god mening, at du føler fortrydelse og skam. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et kram og sige, at dine følelser er fuldt ud forståelige. Du har gjort dit bedste i en situation, hvor det hele føltes rodet og svært. Og når man er forelsket eller gerne vil føle sig ønsket, kan man komme til at gå med på noget, der bagefter føles forkert. Det er helt menneskeligt - og det gør dig ikke forkert.
Jeg tror, det er vigtigt, at du ved, at du stadig har din værdi, også selvom du har gjort noget, du fortryder. Det ændrer ikke på, at du er god nok, lige som du er. Du er ikke mindre værd, og du har ikke “ødelagt” noget ved at sende billeder. Det betyder bare, at du har været i nogle svære situationer, hvor du har følt dig alene og presset.
Hvis du en dag står i en lignende situation igen, så vil jeg gerne minde dig om, at du har ret til at sige nej. Uanset om nogen bliver sure, truer med at gå eller siger, det er kærlighed. Du fortjener at være sammen med nogen, der respekterer dig, dine grænser og dine følelser. Nogen, der vil dig for den du er - ikke for hvad du kan sende.
Du skriver, at det er svært at sige nej, fordi det føles som om ingen ellers gider en. Jeg gætter på, at du har følt dig ret alene og måske også lidt usikker på dit eget værd? Det kan være rigtig svært. Men det er vigtigt, at du ved, at du ikke skal give noget af dig selv væk for at blive ønsket. Du er ønsket og værdifuld allerede. Virkelig. Også uden billeder. Også uden at gøre noget, du ikke har lyst til.
Måske kunne det hjælpe dig at tale med nogen om det - en voksen du stoler på, en sød veninde, eller en rådgiver. Du kan altid skrive anonymt og gratis til vores rådgivning på GirlTalk, hvor der sidder voksne frivillige klar til at lytte uden at dømme. Du kan finde chatten her.
Du er ikke alene. Du er ikke forkert. Du fortjener kærlighed og respekt - også fra dig selv.
Jeg tror virkelig på dig, og jeg håber, du kan give dig selv lidt varme og omsorg i dag. Du fortjener det <3
Kærlig hilsen
Sofie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg har så i dag skrevet til ham og spurgt om vi var done, vi ender med at “aftale” at vi bare er venner
-
Jeg kan kun lide én fra min vennegruppe, men hun vil ikke bare være os to
-
Min første menstruation
-
Jeg vil gerne have flere venner og jeg kæmper, men den ene pige gør livet surt for mig og vender de andres meninger
-
Vi blev holdt udenfor, og jeg forstår hende slet ikke
-
Jeg er startet på efterskole, men jeg kan slet ikke lide at være her, men det er pinligt at stoppe
-
Min familie kommenterer helt vildt på, hvor meget jeg spiser, og jeg kan ikke klare det
-
Jeg kan ikke slappe af, når jeg har lavet en aftale, for jeg har ikke lyst alligevel
-
Hun slog op med mig og nu er vi venner, men jeg kan ikke få hende ud af hovedet og elsker hende stadig
-
Jeg føler ikke at jeg bliver holdt udenfor, men snarere at jeg bliver overset
-
Jeg er ikke god nok, og jeg er bange for, at alle andre kan se, hvor nervøs jeg bliver
-
Jeg er sygt utilpas i min krop, og selvom jeg har snakket om det, så forsvinder tankerne ikke