GirlTalk.dk - Gratis rådgivning og tilbud

GirlTalk.dk – Alle har brug for en at tale med

Anonym chatrådgivning 

GirlTalk.dk chatten er et frirum for dig, som har brug for at tale en-til-en med vores  rådgivere, om hvordan du har det. Du kan tale om lige det, du har på hjerte, det som er relevant i dit liv lige nu, og det som du går og tænker på. Rådgiverne er alle unge kvinder mellem 18 og 35 år og kan således sagtens huske, hvordan det var at være ung. De arbejder helt frivilligt og sidder på chatten, fordi de ønsker at gøre en forskel for dig og for at høre lige præcis, hvad du har på hjerte. De har ikke nødvendigvis svarene på alle dine spørgsmål eller problemer, men de vil gerne tale med dig, om det du har på hjerte og støtte dig i at træffe de rigtige valg. 

GirlTalk.dk chatten har åbent hver aften.

Søndag - Torsdag: kl. 18.30-22.30
Fredag - Lørdag: kl. 19.00-21.00

Anonym SMS rådgivning

GirlTalk.dks SMS rådgivning er for dig, som gerne vil skrive med en rådgiver fra GirlTalk.dk via SMS. Rådgivningen er på samme måde som chatrådgivningen fuldstændig anonym. Det vil sige, at rådgiverne ikke kan se dit nummer, når du skriver til dem. Ligesom på chatten kan du i SMS rådgivningen tale om lige det, du har på hjerte, og rådgiverne er de samme som i chatrådgivningen. Hver aften vil der være rådgivere på vagt særlig til SMS rådgivningen. Du kan skrive til nummeret hele døgnet, og du vil efterfølgende hurtigst muligt blive kontaktet i rådgivningens åbningstid, som er den samme som i chatrådgivningen. Det nummer, som du skal skrive dine sms'er til er:  8 900 800. Læs mere om SMS rådgivningen

 

Gruppechat

Gruppechatten er et tilbud til dig, som gerne vil chatte med andre unge piger. Her kan du tale med andre, der måske har det ligesom dig. I kan støtte og sparre med hinanden, så du føler, at du ikke er alene i forhold til, hvordan du har det, men at der andre, der har det som dig. Der vil altid være en rådgiver til stede i gruppechatten, som sørger for at samtalen bliver konstruktiv og som sikrer en god tone. Læs her om RETNINGSLINJER for gruppechatten.

Gruppechatten er åben hver mandag kl. 19.00-21.00.

 

Åbent forum

I det åbne forum er der plads til at tale med andre unge piger, om det du har på hjerte. Det kan være alt lige fra kærestesorg, problemer med veninderne eller forældrene til mobning, selvskade, selvmordstanker eller spiseforstyrrelse. Der er mulighed for at dele succeser, spørge om råd, vejledning og erfaringer samt diskutere og debattere holdninger på en god og konstruktiv måde om forskellige relevante emner. Tonen i åbent forum skal altid være opbyggende og til inspiration for andre, fordi vi ønsker at hjælpe hinanden videre i livet. Du skal have en PROFIL og være logget ind for at deltage i åbent forum. 

Åbent forum overvåges flere gange dagligt og indlæg, der strider mod retningslinjerne vil blive fjernet.

Deltag i debatten i åbent forum her

 

Forældrebrev

Forældrebrevet er til dig, der gerne vil fortælle dine forældre, hvordan du har det, men synes det er svært at få begyndt. Brug dette brev til hjælp.

1. Print brevet ud
2. Læg det til dine forældre
3. Dine forældre læser det, og det kan blive en start på at tale om, hvordan du har det. 

pdfDu kan finde forældrebrevet her