Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Ida, 11 år
13. januar 2025

Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt

Jeg har falske venner som lyver, mobber, bagtaler og behandler mig virkelig dårligt jeg tror kun jeg har tre veninder jeg næsten altid kan regne med. Så der for har vi (mig min mor og far) kigget på en ny skole som jeg godt kan lide og hvor jeg allerede kender nogle i for vejen men jeg er bare bange for meste alle dem på den skole jeg går på nu fordi de kan jo også være lidt sjove nogle gange osv men jeg ved bare virkelig ikke hvad jeg skal vælge. Og så hjælper det ikke at mange af drengene fra min klasse nogle gange er søde ved mig og andre gang terrorisere mig og for pigerne fra min klasse med på det. Der ingen jeg kan regne med og det er pisse hårdt

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Ida ❤️

Tusind tak for dit brev til Pigetanker! Det er så modigt og sejt af dig at dele dine tanker og oplevelser med os. Der er mange andre piger, som kan genkende de tanker og oplevelser som du skriver, og de kan derfor bruge dit brev til at få besvaret nogle af deres tanker. Du må huske, at du aldrig er alene med dine tanker og følelser, og du er god nok ligepræcis som du er ❤️

Det lyder som en virkelig svær situation. Jeg kan rigtig godt forstå, at du synes det er hårdt, og det er helt okay at have det som du har det. Det er virkelig ikke i orden, at dem som burde være dine venner lyver, mobber, bagtaler og behandler dig dårligt. Det fortjener du virkelig ikke. Jeg er rigtig glad for at høre, at du sammen med dine forældre har kigget på en ny skole, som du godt kan lide. Det synes jeg lyder rigtig spændende, og hvor må det være dejligt, at du allerede kender nogle i forvejen. Det er altid dejligt at kende lidt til skolen og nogle af dem, der allerede går der, hvis du skal starte der. 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du synes det er et svært valg. Du skriver, at dem fra din skole nu både kan være sjove og søde, men at de andre gange terroriserer dig, hvilket jeg virkelig får ondt i maven af at høre. Det lyder virkelig ikke rart, og jeg kan godt forstå at du føler, at du ikke kan regne med nogle, når de behandler dig sådan. Jeg synes, at det kunne være en rigtig god ide, at du fortæller det til nogen, så du ikke går alene med dine tanker, hvis du ikke allerede har gjort det. Har du overvejet at fortælle dine oplevelser fra skolen til dine forældre eller en lærer på din skole? Du skal vide, at dine oplevelser er helt rigtige, og at du er værdifuld. Det kan være at, hvis du deler dine tanker med dine forældre, at de kan hjælpe dig med, hvilken beslutning der er bedst for dig. Derudover har skolen faktisk et ansvar for at skabe et trygt og rart rum, hvor eleverne skal behandle hinanden ordentligt og respektere hinanden. 

Du må mærke efter helt ned i din mave, hvad der føles bedst og hvad du mest har lyst til, og at du sammen med dine forældre bliver enige om, hvad der er bedst for dig i forhold til din skolesituation. 

Jeg ønsker dig alt det bedste, og at dig og dine forældre finder ud af, hvad der er bedst for dig ❤️ Hvis du stadig tænker meget på det, og har lyst til at dele flere tanker, er du altid rigtig velkommen til at skrive ind til Girltalks chatrådgivning, hvor der sidder søde piger klar til at chatte om lige præcis, hvad du har lyst til og brug for.

Kæmpe kram fra Maja ❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1376 Resultater