Jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
Hej girltalk jeg har nogle problemer og jeg har brug for at sige dem til nogen så det er derfor at jeg skriver ind til jer
1. Jeg er en 12 årig pige med en -a skål og det gør det ikke nemmer at alle drengen i klassen syndes at det vigtise ved en pige er at hun har bryster og for resten syndes jeg at jeg er virkelig grim men når jeg siger det til mine veninder så siger de bare, ej vi kan aldser ikke være venner vis du er sådan der
2. Jeg har det forfærdeligt jeg er altid ked af det og går rundt med en kæmpe knude i maven uden at vide hvorfor
3. Jeg vil gerne holde en pause fra min ene veninde men hver gang jeg prøver så tror hun altid at vi er venner igen efter dagen er omme og kan aldrig få min selv til at sige til hende at jeg syndes at pausen skal vare i længer tid
4. Jeg er super genert som i mega! Så det er ikke nemt for mig at få en kæreste og endda at række hånden op i timerne fordi jeg er bange for at alle vil grine af mig
Kh sofie
GirlTalks svar
Kære Sofie
Tusinde tak for dit brev<3 Du skal vide, at du er værdifuld, og jeg synes du er så modig for at skrive ind til vores brevkasse og dele dine tanker! Jeg sender dig verdens største kram<3
Det lyder til, at der er lidt forskellige ting, der fylder for dig lige nu. Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke tilbage på, hvordan jeg selv havde det, da jeg var på din alder. At komme i puberteten er en svær tid, hvor man nemt kan blive usikker på sig selv - det oplevede jeg i hvert fald også. Så du er slet ikke alene med disse tanker og følelser<3
Du skriver, at du har det forfærdeligt og går rundt med en kæmpe knude i maven. Det lyder virkelig ikke rart, og du fortjener på ingen måder at have det sådan<3 Nogle gange kan det være svært at sætte en finger på, hvad det præcis er, der gør, at det hele føles ekstra svært, og det er helt okay. Det lyder til, at der både er nogle tanker i forhold til dine veninder, drengene i klassen og dig selv, som fylder i dit hoved, og måske det er en blanding af alt dette, der giver dig knuden i maven.
Det er vigtigt, at du passer på dig selv og mærker efter, hvad du har brug for, for at have det godt. Jeg synes derfor, det er sejt, at du gerne vil holde en pause fra din veninde, hvis du mærker, at det er det, du har brug for lige nu. Jeg forstår godt, at det er svært at sige til din veninde, at du faktisk gerne vil have en længere pause. Jeg tænker derfor, om det kan være en mulighed at få en voksen til at støtte dig i det - måske din mor eller en lærer, som du er tryg ved? Det også kunne være en ide at fortælle din veninde, hvorfor du har brug for en pause lige nu - det kan være, det så er nemmere for hende at forstå, at pausen skal være lidt længere<3
I forhold til drengene i din klasse, så nærmere de sig også puberteten og hormonerne flyver rundt i hovedet på dem - måske er bryster det vigtigste for dem lige nu, men de skal nok finde ud af, at personlighed og at være et godt menneske betyder langt mere end bryster. Samtidig forstår jeg også godt, at det sætter nogle tanker i gang hos dig, men du skal vide, at du er helt perfekt som du er! Størrelsen på dine bryster siger ikke noget om dit værd, og det skal drengene også nok finde ud af<3 Vi har alle forskellige kroppe, forskellige størrelse bryster og det er helt okay<3
Når dine veninder siger, at de ikke vil være venner, når du taler grimt om din egen krop, så tænker jeg, det kun er noget, de siger til dig i kærlighed. Jeg er nemlig sikker på, at de er helt vilde med at være veninder med dig, og at de kun ønsker, at du har det godt. Nogle gange kan vi være slemme til at finde fejlene ved os selv, det kender jeg også selv, men du fortjener at blive opmærksom på alt det fantastiske ved dig<3 Jeg vil dog også sige, at hvis dine veninder fortsætter med at sige sådanne ting, når du har det svært, kunne du overveje at fortælle dem, at deres ord gør dig ked af det, fordi du ikke ønsker at miste dem som veninder <3
Hvis du en dag får lyst, så synes jeg, du skal prøve at skrive en liste med alt det, du værdsætter ved dig selv - det kan både være ved dit udseende, men også ved din personlighed. Det kan godt være lidt svært i starten, men når først du får taget hul på det, vil du opdage, hvor værdifuld en person du er<3 Listen er rigtig god at have liggende til de dage, hvor man kan være ekstra hård ved sig selv. Det kan også være at øvelsen på et tidspunkt vil gøre det nemmere for dig at række hånden op i timerne eller finde en kæreste, fordi du har fokus på alle de fantastiske side ved dig selv - for dem er der en masse af!
Igen, du fortjener at have det godt, fordi du er værdifuld<3
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og husk at du altid er velkommen til at skrive ind til vores chatrådgivning, hvis du har brug for nogle at skrive med - du er ikke alene<3
Jeg sender dig al kærlighed og varme kram<3
Knus Isabella
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker meget over, hvad der kommer til at ske med mig, når min far dør. Kan mine søskende holde mig ud?
-
I mine klasse spiller vi et spil, der hedder movie star planet 2, og det er måske lidt blevet til et datingspil
-
Jeg er så nu begyndt at være samme med en anden gruppe til træning, fordi jeg føler, at de er mere velkommen og varme og snakker mere til mig
-
Jeg vil gerne lærer ham bedre at kende, men ville det være mærkeligt at starte snapstreak med ham, eller kommunikere på en anden måde?
-
Problemet er så at jeg ikke helt ved hvordan jeg stopper med at være venner med hende.
-
De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
-
Jeg ved, at det ville være dejligt at snakke med nogen om det, men på den anden side føler jeg, at jeg ikke "fortjener" en psykolog
-
Jeg er bange for, at jeg ender med at få en mega dårlig karakter - især i matematik da jeg har virkelig svært ved det
-
Jeg synes jo, at hun er sød, men jeg ved slet ikke, om der er noget i det. Hvad gør jeg?
-
Hvad kommer blærebetændelse af? Jeg har lige fået det og det er pænt trælst
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham