Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
Mathilde , 14 år
16. september 2024

Folk begynder at kigge, når jeg har jeans og lange ærmer på i 29 graders varme

Hej jeg er meget usikker på min krop jeg har har på kroppen det plejer jeg ikke at bekymre mig om men hår under armene og på benne det gør mig mega usikker hvad gør jeg folk begynder at kigge når jeg har jeans og lange ærmer på i 29 grader varme

GirlTalks svar

Hej med dig Mathilde! 

Jeg forstår virkelig, hvordan du har det ❤️ Det kan være rigtig hårdt at føle sig usikker på sin krop - især når man oplever, at andre måske lægger mærke til det. Det kan give sådan en følelse af, at man bliver overvåget, eller at man gerne vil gemme sig væk - kan du måske genkende det? 

Jeg er også lidt nysgerrig på, om der er noget særligt, som har gjort, at du er blevet usikker lige pludselig. Du skriver, at du ikke plejede at være usikker, men det er du blevet nu. Er der mon sket noget, eller du blevet bevist om noget, der gør, at du pludselig kan få denne her følelse af at være forkert i din egen krop? Uanset hvad, så skal du vide, at du er helt perfekt, og du er smuk lige præcis, som du er ❤️

Når det kommer til hår på kroppen, kan det være en god idé at overveje nogle løsninger, der kan få dig til at føle dig mere tilpas i din egen krop. Jeg siger ikke, at du skal begynde at fjerne håret, hvis du ikke har lyst, men det kan måske være en god ide lige at stoppe op og mærke efter, hvad det er, som der fylder for dig ved dine hår på kroppen. Du skal slet ikke ændre noget, hvis du ikke har lyst. Det vigtigste er, at du gør det, der føles rigtigt for dig ❤️

Hvis du føler, at du er meget utilpas med, hvordan du ser ud, kan det også være en idé at fokusere på at finde tøj, du føler dig godt tilpas i. Det kan måske hjælpe med, at du fokusere på noget andet end din krop, hvis det er det, som du har brug for. Hvis du synes, det er for varmt med lange ærmer, kan du prøve at finde luftige og lette stoffer, der hjælper med at holde dig kølig.

Hvis du finder, at dine usikkerheder påvirker dig meget, kan det være nyttigt at tale med nogen, du stoler på. Det kan være en ven eller en fra din familie, men det kan også være her hos GirlTalk, hvor du kan skrive ind til vores chatrådgivning, som har åben hver aften. Hos os er du i hvert fald mere end velkommen ❤️

Husk, du er værdifuld, præcis som du er, og du fortjener at føle dig godt tilpas med dig selv. Tag det i dit eget tempo og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Og husk på, at du er god nok uanset hvad ❤️

Mange hilsner fra GirlTalk

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1174 Resultater