Kæreste  Karla ❤️

Tusinde tak for dit modige brev og for at skrive ind til os her på Girltalk ❤️ Det kræver virkelig styrke at dele sådanne tanker og følelser, og jeg er glad for, at du rækker ud. Det, du beskriver, lyder virkelig hårdt, og jeg kan mærke, at det fylder meget i dit liv. Det er helt naturligt at have mange tanker om mad og krop, især når man er teenager, men jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er at finde en måde, hvorpå du kan føle dig bedre og få det bedre på ❤️

Det er helt okay at have brug for hjælp, og det er noget, mange piger (og drenge) oplever. Det, du fortæller om at planlægge mad og tælle kalorier, kan være tegn på, at du har brug for at åbne op for dine tanker og følelser. Det kan være svært at tale om, men det kan være en stor lettelse at dele det med nogen, du har tillid til, som dine forældre eller en anden voksen, du stoler på ❤️

Jeg er sikker på, at de vil være der for dig og vil hjælpe dig med at finde den støtte, du har brug for. Selvom det kan være svært at snakke om, så tænker jeg at det er vigtigt, at du rækker ud til nogen tættere på dig. Det kunne være et familiemedlem, en lærer, pædagog eller din læge. Min erfaring siger mig, at selvom det kan være virkelig svært, at åbne op for de svære emner, som fylder meget i ens hverdag, så er det vigtigt at man gør det og yder omsorg overfor sig selv ❤️ Hvis det er for grænseoverskridende for dig, at kontakte en i din omgangskreds, så kan du prøve at ringe eller skrive til Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade, hvor de er dygtige til at guide én i, hvordan man kan tage sådan en snak med én i sit netværk. Det er vigtigt for mig at understrege, at man ikke behøver, at have en spiseforstyrrelse for at kontakte dem, men man kan sagtens kontakte dem, hvis man synes, at det med mad og vægt er svært at navigere i, og det fylder for meget i ens hverdag ❤️

Det er også vigtigt for mig at understrege, at selvom man tror, at man kan klare alting alene, så er mennesker flokdyr, og vi har brug for hinanden til alt fra hverdagsting til de store spørgsmål om trivsel og derfor kan jeg ikke understrege, hvor vigtigt, stærkt og modigt det er af dig, først og fremmest, at skrive ind her, men at næste skridt måske skal være at snakke med nogen om det ❤️ Jeg forstår godt, at det kan være svært, som du selv skriver, men jeg håber at du vil tage imod mit råd ❤️ At overveje at tale med en professionel, som en læge eller en terapeut, kan være en god idé. De kan hjælpe dig med at forstå dine følelser og give dig nogle redskaber til at håndtere det, du går igennem. Du er ikke alene i dette, og der findes mange ressourcer og foreninger, der kan støtte dig ❤️

Du nævner, at du har kæmpet med det i tre år, og det må være enormt belastende. Jeg håber, du kan finde styrken til at tage det første skridt og tale med nogen om, hvordan du har det. Det er virkelig vigtigt at passe på sig selv, og det inkluderer at få hjælp, når man har brug for det.

Jeg kom til at tænke på, at det indimellem har været brugbart for mig i svære situationer at tænke over, hvis man nu kunne holde en "fridag" fra de tanker, hvad ville man så lave? Med andre ord, hvis du kunne holde en dag fri fra at tællekalorier og dine tanker om mad, hvordan ville din dag, så se ud? Hvilke gode ting ville du fylde din dag med? ❤️

Husk, at du er værdifuld uanset, hvad din vægt er, og at du fortjener at have det godt med dig selv og dine madvaner. Du har gjort det godt ved at tage skridtet til at skrive dette brev, og jeg håber, du kan finde modet til at tage flere skridt fremad. Du er altid mere end velkommen til at skrive ind til os her hos Girltalk igen.  

Pas på dig selv, og husk, at der er hjælp at få, og hvor modig du er fordi du har taget det første skridt ❤️

Stort kram og kærlige tanker, 
Trine Johanne