Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anonym, 14 år
11. oktober 2024

Min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham

Hej girltalk. Jeg tror jeg er forelsket i min bedste ven. Han er en dreng og han er sygt sød. Men min bedste veninde kan virkeligt godt lide ham og hun ved ik at jeg måske er forelsket i ham. Jeg ved at han ik kan lide hende men på det seneste har jeg fået nogle vibes fra ham at han måske godt kan lide mig. Jeg ved ik hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt til min bedste veninde at jeg ik kan lide ham og at der ik er noget ved os. Hvad skal jeg gøre? Når ja og jeg har også haft noget med hans bedste ven for noget tid siden. Og jeg ved ik om jeg kan lide min bedste ven fordi jeg bare ik vil ku lide hans bedste ven mere.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Hej Anonym,

Tak for dit brev <3

Hvor lyder det dejligt at du er forelsket, og at han er sød! Jeg kan dog virkelig godt forstå dit dilemma - jeg tror mange har stået i den situation før. Det kan nemlig være rigtig svært når man føler man skal vælge i mellem to mennesker, og risikere at gøre nogen ked af det. 

Det lyder som om, du har gjort dig nogle gode overvejelser. Et sted du kunne starte, kunne være at finde ud af, om du rent faktisk er forelsket i ham, eller, som du selv siger, bare kan lide ham fordi du ikke længere er vild med hans bedste ven. Nogle gange kan en person virke mere spændende end de egentlig er, fordi andre er forelskede i dem eller fordi de er sødere/sejere/flottere end en anden person. Måske kunne du prøve at forestille dig hvis du mødte ham som fremmede, uden at I kendte noget til hinanden på forhånd - ville du så stadig synes han var lige så sød og dejlig? Hvis ikke, så er det måske ikke værd at starte noget nyt med ham. Din veninde kan være vigtigere end en fyr, som du faktisk ikke er så forelsket i.

Men hvis du stadig synes han er sød, så synes jeg helt sikkert du skal gøre noget ved situationen, selvom det kan føles grænseoverskridende. Det er aldrig sjovt når man kan lide den samme fyr som sin veninde, men følelser er desværre ikke noget vi kan styre. Noget vi dog trods alt godt kan styre, er at vi kan snakke højt om hvordan vi har det. Jeg tror at du ville kunne få rigtig meget ud af, at du fortalte din veninde hvordan du har det med ham - også selvom hun måske bliver ked af det til at starte med, og har brug for lidt tid til at fordøje det. Det er ihvertfald mega modigt af dig, hvis du giver det et forsøg. I sidste ende tror jeg, at I begge ville blive rigtig glade for at dele, hvad I tænker og føler med hinanden, så der ikke er nogen hemmeligheder imellem jer. I er trods alt bedste veninder, og det er vigtigt at I er søde mod hinanden og ikke mindst, jer selv! I skal nok komme igennem det her <3

Jeg er sikker på at du nok skal træffe den helt rigtige beslutning.

Jeg ønsker dig al held og lykke med det hele,

Kram fra Anna

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1352 Resultater