Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anonym, 12 år
11. oktober 2024

Min veninde griner af mit tøjvalg og det sårer mine følelser

Kære GirlTalk

Jeg er lidt vred på min veninde og hun ved det godt. Sagen er at hun altid kommentere på mit tøj. Ikke på den gode måde. For hun griner altid af det. For eksempel så var det at jeg havde en anden jakke på end den jeg plejer. Faktisk så er der mange der har den i forskellige farver. Så kommer hun hen til mig og siger ej det er en virkelig grim jakke og griner. Så henter hun en af mine andre veninder og siger, se hendes jakke og griner af den. Hende som hun lige har hentede er selvfølgelig altid på hendes side og siger, ja den ligner noget end voksen mand ville tage på. Selvom det var en som rigtig mange piger på årgangen havde. Det er ikke første gang der var engang hvor jeg havde en kjole på som jeg virkelig godt kan lide. Så siger hun ej er du fra 1980erne eller hvad den er jo vildt grim! Så begynder hun igen på at grine. Jeg kan ikke sige noget til hende for eller siger hun at jeg overdriver og at jeg ikke kan tåle noget.

KH. Anonym❤️

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Anonym <3 

Tak fordi du skriver ind til os her på Girltalk og til Pigetanker med dit modige brev<3 Det lyder virkelig ikke særlig fedt, og derfor er jeg meget glad for, at du åbner op og spørger os til råds. Jeg kan godt forstå, at du synes det er ubehageligt og at du bliver såret af, at din veninde gør og siger sådan til dig <3 

Jeg kan godt forstå, hvor frustrerende og sårende det må være at opleve, at din veninde kommenterer på dit tøj på den måde. Det er aldrig rart at føle, at nogen griner ad en, især når det handler om noget, der betyder noget for dig og det kommer fra en du betragter som din veninde. Du har ret til at føle dig godt tilpas og selvsikker i det, du har på, og ingen skal have lov til at få dig til at føle dig anderledes eller utilpas <3 

Det lyder som om, din veninde ikke helt forstår, hvordan hendes ord påvirker dig. Det kan være svært at tale med nogen, når det, de siger, gør ondt - især hvis de ikke ser, hvordan de sårer dig. At du ikke kan sige noget til hende, fordi hun kalder dig overdramatisk, kan være rigtig hårdt. Det kan føles som om, du står alene med dine følelser, men jeg vil gerne minde dig om, at du ikke er alene. Det er helt normalt at føle sig vred og ked af det i sådanne situationer, og det er på ingen måde en overdramatisk reaktion. Derfor vil jeg bare understrege, at det er stærkt af dig, at skrive til os og spørge os til råds. <3 

Jeg vil opfordre dig til at overveje at tale med hende om, hvordan hendes kommentarer påvirker dig. Du kunne finde et roligt øjeblik, hvor du siger: "Jeg vil gerne tale med dig om noget. Når du griner af mit tøj, gør det mig virkelig ked af det, fordi jeg godt kan lide det." Måske vil hun forstå, hvordan det føles fra din side, hvis du deler dine følelser med hende. <3 

Hvis hun fortsætter med at være sårende, så er det helt i orden at sætte grænser. Du har ret til at beskytte dig selv og dine følelser. Det kan også være en god idé at tale med en voksen, som du stoler på, om det her. De kan give dig råd og støtte, og hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst kan håndtere situationen. Vigtigst af alt, så skal du mærke efter i dig selv, hvad du synes er det næste rigtige skridt i den situation <3 

Husk, at det er vigtigt at lytte til dine egne følelser. Du er sej, og din stil er en del af, hvem du er. Lad ikke nogen få dig til at tvivle på dig selv. Der er ingen "rigtig" måde at se ud på. Nogle gange kan folk komme med sårende kommentarer, fordi de enten er misundelige eller har svært ved at udtrykke sig. Det betyder dog ikke at det er i orden. Tag dig tid til at mærke efter, hvad du har brug for. Uanset hvad du vælger at gøre, så vær sikker på, at du fortjener at blive behandlet med respekt og kærlighed. Du er stærkere, end du tror, og du har evnen til at stå op for dig selv! <3 

Hvis du har lyst til at læse mere om venskaber, og det at sætte grænser i et venskab, så har GirlTalk skrevet en artikel om netop dette, lige her

Hvis du har brug for at snakke med os en anden gang, så er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til os igen her på Pigetankers brevkasse og ellers, så er du altid velkommen til at skrive til Girltalks rådgivning

Pas på dig selv, og husk, at du har ret til at være dig <3 

Stort kram og kærlige tanker

Trine Johanne 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1352 Resultater