En af mine online venner har brug for terapi, men hendes forældre gider ikke få det til hende
Så en af mine online venner har brug for terapi men hendes forældre gider ikke få det til hende og hun har selvmordstanker og gør selv skade og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg vil virkelig gerne hjælpe hende og hvis du ikke havde opfattet det så er det ikke mig der har brug for terapi men en af mine online venner❤️❤️
GirlTalks svar
Kære A,
Tusinde tak for at skrive ind til os her på Girl talk med dit spørgsmål ❤️ Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for din onlineveninde. Godt at du rækker ud ❤️ Det er altid en svær situation at være i, når ens veninder har det virkelig svært og jeg synes, at du gør det helt rigtige i, at skrive ind til os her i Pigetanker ❤️
Først, så tænker jeg, at hendes forældre måske ikke ved, hvor slemt det står til hos din veninde. Jeg kunne ikke forestille mig, at forældre ikke ville hjælpe deres barn med at få det godt igen, men som det er med mange mennesker, så kan det være virkelig svært at regne ud, hvordan de egentlig går rundt og har det. Husk at det er virkelig kærligt at vise omsorg og være bekymret for sine venner, men det er også okay bare at være der for dem og støtte dem, mens de selv søger den rigtige hjælp eller får sagt til sine forældre, hvordan de har det. Det er ikke dit ansvar, selvom jeg kan mærke, at du virkelig gerne vil hjælpe din veninde. Men så længe du bare er der for hende, så gør du alt det rigtige ❤️
Jeg kan se at du skriver, at I er online venner, hvor tit taler I sammen online? Jeg tror det jeg ville gøre i den slags situation, hvor jeg er meget bekymret for en veninde, er at støtte hende, så meget jeg kan online, med beskeder og måske også tale i telefon med hende, men samtidigt, så ønsker jeg også, at du mærker dig selv i det. Selvom jeg ved, at man gerne vil være den bedste veninde i hele verden, og hjælpe så meget, som man kan, så skal man huske sig selv i det ❤️
Jeg ville måske råde din veninde til at prøve, at snakke med hendes forældre om det igen, hvis det ikke er en mulighed, så ville jeg forsøge, at få hende til at snakke med noget andet familie, søskende, kusiner eller en lærer eller pædagog på den skole, som hun går på. Det kan være svært, at snakke og åbne op om, så det er vigtigt, at den person, som din veninde vælger, at snakke med om sine selvmordstanker og selvskade, er en person som din veninde føler sig tryg ved ❤️
En sidste ting, som jeg kom til at tænke på er, at Girltalk har en rådgivning, som din veninde er mere end velkommen til at skrive ind til, hvis hun har brug for at snakke med nogen om alt det hun går igennem. Nogle gange er det nemmere at skrive anonymt om ens tanker i stedet for at tale med nogen, selvom jeg håber, at din veninde vil prøve at snakke med nogen om det. Jeg håber du synes mit svar er ok, ellers så er du altid velkommen til at skrive ind til os igen eller til rådgivningen ❤️
Kram og kærlige tanker,
Trine Johanne ❤️
Viden om
Vi guider dig i stort og småt i vores vidensunivers.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg tænker meget over, hvad der kommer til at ske med mig, når min far dør. Kan mine søskende holde mig ud?
-
I mine klasse spiller vi et spil, der hedder movie star planet 2, og det er måske lidt blevet til et datingspil
-
Jeg er så nu begyndt at være samme med en anden gruppe til træning, fordi jeg føler, at de er mere velkommen og varme og snakker mere til mig
-
Jeg vil gerne lærer ham bedre at kende, men ville det være mærkeligt at starte snapstreak med ham, eller kommunikere på en anden måde?
-
Problemet er så at jeg ikke helt ved hvordan jeg stopper med at være venner med hende.
-
De har aldrig rigtig prøvet at have det dårligt oppe i hovedet, så der er ingen chance for, at de ville forstå mig.
-
Jeg ved, at det ville være dejligt at snakke med nogen om det, men på den anden side føler jeg, at jeg ikke "fortjener" en psykolog
-
Jeg er bange for, at jeg ender med at få en mega dårlig karakter - især i matematik da jeg har virkelig svært ved det
-
Jeg synes jo, at hun er sød, men jeg ved slet ikke, om der er noget i det. Hvad gør jeg?
-
Hvad kommer blærebetændelse af? Jeg har lige fået det og det er pænt trælst
-
Jeg tror ikke at min kæreste og jeg passer godt sammen..
-
Mit dilemma er, at jeg fortryder, at jeg fik mit første kys med ham