Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anonym, 15 år
16. oktober 2024

Jeg er virkelig hård ved mig selv, og jeg føler mig ikke god nok

Hej Girltalk.
Jeg er en pige på 15 år.
Jeg har 1000 tanker, der køre rundt i hovedet på mig, og det er ikke den gode slags. Jeg er virkelig hård ved mig selv, og jeg føler mig ikke god nok. Jeg banker mig selv i hovedet, og det gør jeg rigtig tit. Jeg sammenligner mig med de andre fra min klasse, og derfor føler jeg mig ikke god nok. Jeg føler mig klam og tyk, men samtidig tynd? Jeg føler jeg skal tabe mig en del for at se “godt” ud. Men jeg er tynd i forvejen, så jeg har ikke brug for det, men jeg føler mig tyk.
Jeg over tænker alt ned til de mindste detaljer, også har jeg den/de tanker i mit hovedet resten af dagen, eller flere dage hvis det er slemt.
Jeg føler mig ikke klog nok, og det er især fordi min lillesøster som er 2 år yngre end mig, er vildt klog, og har en hjerne som en 17 årig. Så jeg føler mig utrolig, utrolig dum.
Alt er bare ved at gå helt galt, faktisk vil jeg sige det er gået galt.. og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Så jeg håber I kan hjælpe?

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Anonym

Tusinde tak for at skrive ind til Girl Talk ❤️ Det er rigtig godt, at du skriver ind til os sætter ord på dine følelser. Jeg er helt sikker på, at andre unge kan spejle sig i det du skriver. Så det er rigtig modigt af dig, at skrive ind til os. 

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg virkelig forstår, hvordan du har det. At have tusind tanker, der kører rundt i hovedet, kan føles overvældende, og det er helt normalt at føle sig usikker, især når man er 15 år. Det er en tid i livet, hvor alt er i forandring, og hvor vi prøver at finde vores plads i verden og et sted i livet, hvor vi udvikler os og også skal finde ud af, hvem vi er ❤️ Du er ikke alene om disse følelser; mange unge oplever det samme, og det er helt okay.

Det, du beskriver, er en kamp, som mange går igennem. At være hård ved sig selv kan gøre ondt, og det kan være svært at se, hvor værdifuld du VIRKELIG er. Når du sammenligner dig selv med andre fra din klasse, kan det ofte føre til negative tanker, og det er ikke retfærdigt over for dig selv. Husk, at hver eneste person er unik, og det, der gør dig speciel, er dine egne kvaliteter og styrker. Det er så vigtigt at huske, at dit værd ikke måles i, hvordan du ser ud, men i hvem du er som person ❤️ Det er vigtigt for mig at skrive, at jeg er sikker på, at du er dejligt og smuk, som du er, men det er måske fordi jeg selv døjede med et negativt selvbillede da jeg var 15, og jeg ved, hvor svært det kan være at være i ❤️

At føle sig usikker på sin intelligens, især når du sammenligner dig med din lillesøster, kan også være svært. Du skal huske, at vi alle har forskellige styrker, og at det ikke gør dig mindre værdifuld, fordi din søster måske har nogle evner, du beundrer. For mig at se så har du helt sikkert dine egne talenter og kvaliteter, som er lige så vigtige, som dem du beskriver hos din søster. Mon ikke din søster har det lidt på samme måde med dig? ❤️

I forhold til at overtænker og lader tanker fylde dit sind i dagevis, kan det være virkelig drænende, så jeg forstår godt at du synes det er svært. Det kan hjælpe at skrive dine tanker ned, så de ikke fylder så meget. ❤️ Måske kan du føre en dagbog, hvor du skriver om dine følelser eller dine tanker. Husk at gemme den et godt sted, så det bliver din egen personlige bog. Når jeg har haft det svært, så har jeg skrevet dagbog, eller skrevet mine tanker ned og har lavet en god tradition at skrive ting ned i den før jeg går i seng om aftenen. Jeg tænker også, at du måske kunne være godt for dig, at skrive 3 ting ned hver dag, som du er stolt af ved dig selv. Det kan være, hvad som helst, så længe det er ting, som du er glad for du har gjort eller stolt af ❤️

Jeg vil også opfordre dig til at tale med dine forældre eller en anden voksen, som du har tillid til. Det kan være en lærer, en tante eller en venindes forælder, eller måske din søster? ❤️ At åbne op om dine tanker og følelser kan være skræmmende, men det kan også være en lettelse at dele, hvad der tynger dig.

Husk, at det er helt okay at have det svært. Det vigtigste er, at du ikke står alene med det. Tag små skridt mod at være venlig mod dig selv. Giv dig selv lov til at føle de ting, du gør, og vær tålmodig med dig selv. Selvkærlighed er en rejse, og det er okay at tage det i dit eget tempo. Husk, at du er værdifuld ❤️

Du er stærkere, end du tror, og selvom det kan være svært at se det nu, vil der komme dage, hvor du vil føle dig bedre tilpas i din egen hud. Hold fast i håbet, og husk, at det er helt normalt at føle sig usikker. Hvis du har flere spørgsmål eller brug for at snakke med nogen om dine tanker, så er du ALTID velkommen til at skrive ind til os igen her i Pigetanker, eller skrive direkte til rådgivningen❤️ Jeg sender dig, SÅ MEGET positiv energi og et kram ❤️

 

Kæmpe kram og tanker
Trine Johanne ❤️

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1235 Resultater