Chat med os i dag fra 19:00 - 23:00
Skriv et brev
Anastasia, 15 år
16. oktober 2024

Jeg ville virkelig ikke ødelægge vores venskab pga. en dum dreng, jeg ikke kan få ud af hovedet

Kære girltalk jeg har brug for lidt hjælp.
Så jeg kan virkelig godt lide den her dreng som hedder Emil og ingen ved at jeg kan lide ham ikke engang min bedste ven, og det er her hun kommer ind i biledet. Hun ved jo ikke at jeg kan lide ham og hun flirter hele tiden med ham. Jeg ved ikke om jeg skal fortæle hende det for tror nemlig også at hun kan lide ham og jeg ville virkelig ikke ødelægge vors venskab pga en dum dreng jeg ikke kan få ud af hovedt. Hvad skal jeg gøre?
KH Anastasia.

Læs hele brevet

GirlTalks svar

Kære Anastasia 

Tak fordi du har haft lyst til at dele dine tanker med brevkassen❤️ Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dine tanker og håber at det kan hjælpe dig. 

Hvor lyder det dejligt, at du har fundet en som du synes er sød og som du godt kan lide. Jeg kan dog også sagtens forstå dit problem for det er ikke rart, når ens bedste veninde så også godt kan lide den samme. Jeg tror der er mange, der kan genkende dit situation. For man vil ikke gøre nogle kede af det. Især ikke når det er to mennesker man begge holder af. 

I dit brev skriver du, at din veninde ikke ved, at du kan lide ham. Måske kunne det være du skulle fortælle hende det? Det kan være, at hun ikke kan lide ham på den måde, men måske bare ser ham som en god ven? Og hvis hun nu ikke kan lide ham på den måde kan du jo udforske dig og drengens relation, og finde ud af om i to passer sammen.

Men som du også selv skriver kan det også være, at hun kan lide ham. Her fornemmer jeg, at du er utrolig opmærksom på din venindes følelser, hvilket er supervigtigt i et godt venskab. Det viser, at du er en rigtig god veninde. Desværre kan man jo ikke styre hvem man forelsker sig i, så hvis det viser sig at I begge er forelsket i den samme dreng, er det vigtigt at I giver hinanden plads. Måske I så skal aftale, at I ikke snakker for meget om drengen, når I er sammen? Det er vigtigt, at I passer på hinandens følelser, så I stadig har et godt venskab selvom I måske har fået følelser for den samme dreng.

Forelskelse og kærlighed handler også om kemi så i sidste ende betyder drengens følelser også noget. Det kan være, at han også synes en af jer er sød. Følelser er som sagt ikke noget man selv kan styre så jeg tror det ville være en god ide, at du startede med at fortælle din veninde hvordan du har det. Det kan være hun bliver overvældet og måske lidt øv over situationen. Her er det vigtigt at I giver hinanden plads og passer på jeres venskab❤️  For det lyder som et rigtigt godt venskab I har sammen, så husk at I begge og jeres følelser er værdifulde ❤️ 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. Hvis du har flere spørgsmål eller har brug for at snakke mere, så kan du altid til at skrive ind til os på GirlTalk's rådgivning eller skrive et nyt brev til os herinde på Pigetanker ❤️

Knus Clara

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1235 Resultater