Chat med os i dag fra 18:30 - 24:00
Skriv et brev
unonym, 11 år
20. november 2024

Jeg er meget usikker på min krop

Jeg er meget usikker på min krop og jeg bliver nogen gange mobet af det og jeg hved ikke hvad jeg skal gøre

GirlTalks svar

Kære anonym

Mange tak for dit brev til Pigetanker. Det er ikke altid nemt at række ud og bede om hjælp, når man har det svært, så det er mega sejt, at du gør det! Det er første skridt på vejen for at få det bedre <3 Jeg er sikker på, at der er andre piger, der kan genkende dine følelser af at være usikker på sin krop, så du er ikke alene om det <3 

Du skriver i dit brev, at du er usikker på din krop og nogle gange bliver mobbet af det - jeg får helt lyst til at give dig et kram og fortælle dig, at du er god nok PRÆCIS som du er! <3 Du skal vide, at det ikke er okay at mobbe et andet menneske. Alle er forskellige, og man skal have lov til at være lige den, man er. Det skal du også have lov til, og jeg ville sådan ønske, at du ikke havde haft oplevelsen af at blive mobbet. Det kan virkelig være svært at sige fra overfor mobberi og ikke at blive påvirket af det. Jeg håber virkelig, at du vil huske på, at du er god nok som du er! <3 

I din alder er der mange, der er usikker på deres krop, og hvem de er, for der sker en hel masse udvikling i disse år. Kroppen udvikler sig, og det kan være spændende og mærkeligt på samme tid. Der er både mange tanker hos en selv samtidig med, at der begynder at komme mange snakke i f.eks. sin klasse om kroppe og udseende. Det hele er helt normalt, men det vigtige er, at man skal være sød og respektfuld overfor hinanden, og derfor er mobning ikke okay. Måske har du en ven, du stoler på, eller en lærer eller anden voksen i dit liv, som du tør dele de svære tanker med? Det behøver ikke være sådan, at vedkommende skal gøre noget på dine vegne, hvis du ikke har lyst til det, men det kan være rigtig godt at dele de svære tanker med en anden, så man ikke går med det hele selv <3 På den måde kan det føles lettere at være i. Du kan også prøve at fokusere på, at din krop fungerer optimalt, og hver dag så kan du bevæge dig og gøre lige det, du har lyst til. Den er faktisk mega sej. Noget andet du kan fokusere på, er at gøre noget godt for dig selv og på den måde fjerne fokus fra alt det svære. Det kan være, at du kan lide at lægge neglelak, lave noget kreativt, se en god film/serie eller spille et spil med din familie eller venner <3

Du er også altid velkommen til at skrive til chatrådgivningen, hvis du har brug for at dele de svære tanker med os <3 Jeg håber virkelig, at du kan bruge mit svar. Husk at du er god nok lige som du er, og du er mega værdifuld! <3 Et stort kram til dig.

Kærlig hilsen Malene <3 

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.








Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre
1316 Resultater